Anmeldelse af: Statement – Dreams from the Darkest Side. Release d. 7. oktober 2022 via Mighty Music / Target Group.
Statements statement er ligesom de fleste andre rockbands: Rebelsk og anti-perfekthed dog uden selv at være det.
Ligesom der er et før og efter The Beatles, Black Sabbath, Metallica og Mercyful Fate i international musikhistorie, er der også et før og efter Volbeat. Mange bands er inspireret af Volbeat og deres lyd heriblandt Grumpynators, Justify Rebellion og også Statement – desværre.
Meget af det instrumentale og musiske er faktisk rigtig godt, vokalen er udmærket til garagerock, men lyrikken er til tider virkelig ringe…
I c-stykket på “Don’t You Hide It” speakes: “Just remember guys / You can’t define perfect / It doesn’t exist / The only thing that matters / Is that you’re not afraid to try / We all fail in life / That’s just a way of learning / But at some point / Whatever you are searching for / Will become your kind of perfect / Don’t forget that / Yeah”.
Man skulle næsten tro, at det var en akavet konfirmationssang med morale, suppe, steg og is og ikke heavy metal. Det er på niveau med Volbeats “For Evigt” eller “Thanks” – det kan godt gøres mere kryptisk eller tvetydigt. Lyt bare til bands som Heilung og The Hu.
Også i broen til “Here I Am” er det slemt: “Is this the way to live like a rock star? / Living the life to the extreme / Is this the way to be rich and famous? / Is it real or just a dream?”. Jeg siger ikke, at alle sange skal handle om politik og samfund, for det ville også være kedeligt. Men det må gerne være mere end “hverdagslommefilosofi for rock star wanna-bees”. Lidt ligesom Lydsyn eller hvad som helst af Mike Tramp.
På “Lifeline” bliver venskab også både bøjet i neon OG skåret ud i pap. Taget i betragtning af, at de hedder Statement, burde deres budskaber være lidt mere originale.
Jeg opdagede Statement i 2016, efter de udgav deres andet album, Heaven Shall Burn. Det var klassisk hård rock, specielt designet til rockfædrene, som skulle ud og drikke, når konen gav dem lov en gang om måneden, ligesom man ser det når Five Finger Death Punch, Disturbed, AC/DC, Scorpions, Guns N Roses, Volbeat, Stone Sour og lignende spiller koncerter, som vores skribent Bastian skrev en artikel om ang. Copenhell.
Statement bliver lige så hurtigt forudsigelige som de førnævnte bands. Produktionen er væsentligt forbedret – det lyder mindre som et amatørjamband og mere rocket – især guitarriffs og trommerne. Derfor får Statement og Dreams From The Darkest Side kun 1 stjerne. Hvis bare lyrikken var mere relevant og unik, ville de måske have fået 2 stjerner som minimum.
