Alice Cooper

De uønskede navne til Copenhell

-

Lad ikke disse navne blive booket til Copenhell (igen)!

I forbindelse med at Copenhell skulle have været afholdt i disse dage, kigger vi på hvilke bands, vi helst ikke vil have til Copenhell.

 

Arkivfoto: Mark Stoumann

At lave et program til en metalfestival er i og for sig kunst i en helt speciel klasse. Forbrugeren af musikken har nemlig ofte en meget stærk mening om lige præcis hvilke bands, der bør hyres til en given festival, og disse meninger bliver da også luftet flittigt på internettet.
De personer, som har fået hadprædikatet ’True’, ser ofte gerne, at man holder sig fra større eller kommercielle bands, hvor den gængse lytter er mere åben overfor de større bands og alt, hvad der følger med fra disse stadionbands. Så er der de, som ikke mener, at rockmusikken hører hjemme på en metalfestival, og modsvarende de, som godt kan lide adspredelsen. Der er plads til det gøglede og aparte, så længe det passer ind i den enkelte lytters ønsker. Dette er på ingen måde noget, en festival kan efterleve med alles ønsker, og da særligt ikke en så stor og kapitalistiskstyret festival som Copenhell, der jo netop har status quo at hive penge ind til moderselskabet, Live Nation. Det skal være større, der skal sælges flere dyre fadøl, og derfor skal der også de største af de største stadionrockbands på plakaten.

Heldigvis har Copenhell igennem sin levetid været gode til også at efterse nogle mere specielle navne og fremme om ikke så meget den helt unge upcoming del af genren så i hvert fald en god håndfuld mellemstore bands.

Spørgsmålet er så blot, hvornår bliver det for meget?

Copenhell har igennem de sidste 11 år virket som et frirum; et sted, hvor man kan mødes med ligesindede, opleve gode og dårlige koncerter, spændende og kedelige koncerter, store og små koncerter og derefter diskutere dem med folk i et, om end ikke sobert, men i så fald roligt omfang. Publikum har alle dage været den mest essentielle del af Copenhell, og det er dette, der er festivalens hjerte og sande ånd. Copenhell er en af de mest fredelige festivaler, hvilket statuerer sig i ufatteligt få politianmeldelser på festivalen, særligt taget festivalens størrelse og publikumsfremmøde i betragtning. Bevares, der er da gang i moshpitten, og folk kommer da også af og til til skade ude på betonpladsen på Refshaleøen, alt imens ulven stadig holder et trygt øje over masserne.

Problemet med mange af de større bands og kunstnere og særligt de, som vil blive nævnt i denne artikel, er på ingen måde musikalsk. Det er fine bands, som folk enten kan lide eller ikke kan lide. Dette er en smagssag, og her vil jeg ikke sætte mig som dommer i hvert fald ikke i højere grad.

Jamen, hvorfor i alverden skriver du så denne artikel spørger du måske?

Dette handler om en udvikling i negativ retning af den stemning, som Copenhell tidligere har skabt; en ting, der ganske rigtigt har været i forfald de seneste år, og som jeg anskuer som værende, om ikke farlig, så i hvert fald uønsket på den festival, jeg i mange år har betragt som mit frirum, min ferie.

Nej, dette handler om de mennesker, den type publikum, som nogle af disse som regel store stadionbands har en tendens til at hive ind til deres koncerter. Folk, der ikke ved, hvordan man opfører sig til en metalkoncert, folk, der ikke forstår fællesskabet, og folk, der ikke ønsker dette.
Folk, der drikker sig fulde og bliver decideret ubehagelige, eller måske endda folk, der gerne vil slås – en ting, som ellers er et af de største varemærker ved festivalen netop at undgå. Jeg ved, at det kan virke elitært at have denne tilgang til et publikum, men ikke desto mindre så er dette en tendens som opleves til mange af de større koncerter. Her er altså en liste over denne skribents ’de uønskede’.

 

Metallica
Denne klinger allerede nu lidt hult, da Metallica jo, som hele riget ved nu, lige er blevet booket til festivalen 2022 til manges fornøjelse og formentlig ligeså manges misfornøjelse eller måske endda decideret vrede.
Metallica er netop et af de bands, der hiver et træls publikum ind, og det ses om, de spiller i Horsens, Herning eller København. Det behøver ikke at have noget at gøre med, at de er mainstream som sådan, Metallica har bare et utroligt bredt publikum, og de, som betaler for at se Metallica, har bare ofte en tendens til at være lige netop de typer, som på godt gammelt jysk er trælse at løbe ind i.
Det er folk, der ikke forstår kulturen (i mangel af et bedre ord).

 

AC/DC
AC/DC har lidt af de samme tendenser, som Metallica har, i forhold til deres fanskare. Det er sgu ofte rigtigt mange bøvede typer, der er til en AC/DC-koncert. Folk, der en gang eller to om året bliver lukket ud hjemmefra og får lov til at ”slå til Søren”, om man så må sige. Folk, der ikke kan styre deres branderter, og atter engang folk, der ikke forstår sig på, hvordan en festival som Copenhell fungerer.
De er meget muligt verdens største rockband, men det hiver også ofte en af verdens største og mest irriterende fanskarer med sig.

 

Scorpions
Nu har vi ligesom hørt dem, og det var helt ærligt ikke særligt interessant, særligt ikke sidst de var der. Scorpions er en undtagelse fra reglen om irriterende fanskarer, for deres fans har der ikke som sådan været problemer med tidligere, men de passer slet og ret bare ikke særligt godt ind på Copenhell, hvilket da også har kunne mærkes til deres koncerter. Som sagt, vi har set dem nu.

 

Volbeat
I am opening a big ass can of worms now am I not?
Volbeat har i faktisk højere grad end både Metallica og AC/DC, hvad jeg vil kalde for et decideret lortepublikum, og disse mennesker har man kunne opleve til deres koncerter helt tilbage fra udgivelsen Rock The Rebel / Metal The Devil.

Her kommer en lille sjov, personlig og sand anekdote fra en Volbeat-koncert på Tobakken i Esbjerg tilbage fra turnéen for netop før nævnte album: En tydeligt meget beruset mand med rigtigt store overarme står og slår på en ung kvinde og kvindens kæreste i ryggen oppe ved de forreste rækker. Uacceptabelt, ikke bare til en metalkoncert, men helt generelt. Da jeg vælger at bryde ind og få ham mast væk fra parret, begynder han at slå mig flere gange i ryggen. Idet jeg vender mig om for at få ham til at stoppe, får jeg en ordentligt småkage lige i smasken.
Dette er den eneste gang nogensinde jeg har oplevet dette til en koncert, og heldigvis blev manden hurtigt hevet ud derefter, men den type, han repræsenterer, er den overdrevne voldparate ”Brian”-type, der ikke nødvendigvis er der så meget for musikken, som han er der for at være ubehagelig og ødelægge stemningen for sine omgivelser.

Jeg siger ikke, at dette er sådan Volbeat-fans er, men at han er et symbol på en tendens, der præger dette bands fanskare. Det sker formentlig ikke sådan til alle Volbeat-koncerter, men typen er der, og typen lytter til Volbeat.

 

Rammstein
Held og lykke med at skulle sætte al den pyroteknik op og have en scene, som er lukket af hele dagen for andre optrædende. Rammstein er ellers et band, som sædvanligvis (siger rygtet, dengang, jeg så dem i Horsens, var noget makværk) leverer et show af enorme proportioner og med høj kvalitet.
Dette kan ikke efterleves på en festival som Copenhell, og dette var faktisk netop i sin tid med til at ruinere Skive Beach Party, der efterfølgende måtte indse, at de skulle nedskalere og hyre mindre navne. Det er dyrt, det er for besværligt, og Rammstein bør generelt spille egne shows.

 

Foo Fighters
Foo Fighters er et fantastisk liveband!
De overbeviste mig med deres formidable koncert ved fængslet i Horsens for år tilbage. De har dog også denne enormt brede og meget folkelige (med fare for at lyde elitær) fanskare, der ikke rigtigt kender til de uskrevne regler til en metalkoncert. Dette stammer mest fra en fornemmelse, jeg har med, hvordan disse mennesker kan finde på at opføre sig efter de første 6-7 øl, og 10 gajolshots er røget indenbords, og de så står til en Lamb of God- eller Gojira-koncert.
Det er ikke noget, jeg forestiller mig, er særligt pænt og heller ikke efter reglementet. Derudover vil ’rockens nice guy’ Dave Grohl med sit band føles lige lovligt malplaceret – og jeg gider sådan set heller ikke høre på internetkrigernes ramaskrig over sådan en booking.

Tænk, hvor forfærdeligt de sociale medier ville begynde at koge over. Det ville blive i stil med, da Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholms troldehær med fake news-mediet Onlineposten trollede hele landet med en falsk nyhed om, at Nickelback skulle optræde på Copenhell. Skulle dette ske, vil jeg gerne lige nå at få en advarsel, så jeg kan nå at lave popcorn.

 

Five Finger Death Punch
Vi har haft dem på refshaleøen en gang, og dunsten af Axe-deodorant og Monster energidrik var faktisk mere nærværende end bandet. Five Finger Death Punch er endnu et af de bands, der hiver ’Brian-segmentet’ ind på pladsen, og dem er vi som sagt mange, der gerne vil se os fri for.

 

Nickelback
Ja, de måtte jo komme, ikke sandt?

Hele verdens yndlings-hadeband, Nickelback, ville på en gang være en helt fantastisk booking og den største fejltagelse i festivalens historie. Størstedelen af publikum vil gå amok, hvis Chad Kroeger og co. blev booket til at spille ’How You Remind Me’ og alle de andre hits på Helviti.
Det ville være enormt malplaceret, også selvom Nickelback faktisk har lavet en del tung musik, i hvert fald tungere end så mange andre bands, som har spillet på festivalen (*host Rise Agains). Til gengæld vil kommentarsporene på de sociale medier være rødglødende og yderst morsomme at læse.

You win some, you lose some.

Share this article

Recent posts

Popular categories