Anmeldelse af Vansind: Hævnen. Udgivelse d. 1. maj 2026 via Mighty Music
Vikingerne har skærpet deres melodier og våben. Nu er de tilbage stålsat efter hævn!
Året var 2019 da Rikke Klint og Danni Lyse hidkaldte deres mægtigste vikingekrigere fra den danske musikscene. Dermed blev Vansind dannet. En håndfuld singler og et debutalbum senere og bandet har indtaget de europæiske festivalscener. Det er ikke svært at se hvorfor.
På Hævnen forbedrer Vansind sig på alle fronter. Produktionen har gjort markante fremskridt, og de talentfulde musikere bag projektet, er stadig i fremgang. Med et blend af folkemelodier og metal-epik, er gruppen i topform. Metalbands og oldnordisk mytologi, i samme rum er dog ikke et sjældent syn. Se blot folk-metal som Ensiferum og Midvinterblot. Eller stort set alle black metal bands nogensinde. Så hvad får lige præcis Vansind til at stå ud? De er lige dele metalband og folk-gruppe. Her deler melodiøse guitar-riffs rampelyset med et ikonisk bombardement af sækkepibe og fløjtespil. Tag-selv-buffeten af instrumenter giver en virkelig gennemført lytteoplevelse. Melodierne er langt tættere på klassiske folkeviser end mosh-pit melodier. Bandet laver ikke metalsange om vikinge-myter. Nej! De laver vikingekvad med moderne instrumenter. Hævnen omfavner oldnordisk fortid uden at ende som et fiktivt kærlighedsbrev til en romantiseret vikingekultur.
Melodierne skærer lige til benet som et nyslebet sværd. Samspillet mellem instrumenter er nærmest euforisk, og trækker på et bredt udvalg af inspirationskilder. For eksempel i “Alvild” hvor blast beats bryder ud i en solo, der kunne høre hjemme i klassisk heavy metal. Også power metal-inspirerede segmenter har deres plads i Vandsinds våbenkammer. Fjern sækkepiberne og mange steder vil et klassisk Iron Maiden riff stå tilbage.
Guitaristerne har meget at se til på Hævnen der huser langt flere ikoniske riffs og soloer end forgængeren. De to sangere skaber god variation og et dynamisk flow. Line Burglins krystalklare vise-røst står i kontrast til J. Asgaard’s death growls. Sammen rammer de en unik balance.
Det lyriske lægger sig tæt op af klassiske folkeviser. De føles dog mere personlige, hvilket kan skyldes en udpræget brug af jeg-fortæller. Mange af sangene på albummet lyder som noget, der kunne være skrevet for 500 år siden. Der er noget unægteligt badass over en flok kvinder, der befæster en borg mod et forestående røverangreb. Eller hvad med et togt til søs for at besejre et havuhyre? Vikinge-metal skal man ikke krydse klinger med.
Vansind, håndterer deres stort anlagte koncept med et jerngreb om øksen. Det er både melodisk og gennemført. Hævnen er sød og tilmed en sand perle på den danske folk metal-scene. Vandsind er vikinge-viser Odin værdig.
