Alice Cooper

Årets koncert. Punktum.

-

Anmeldelse af Syl x Eyes på Pandæmonium d. 19 Juni 2025 Copenhell

To af Danmarks uden tvivl dygtigste hardcore-bands gik sammen om en fælleskoncert på Pandæmonium scenen. Det gik ned, og du skal ægte være ked af det, hvis du gik glip af den.

Foto: Joachim Vilholm Vilstrup

Det er ikke en hemmelighed, at jeg havde glædet mig utroligt meget til Syl x Eyes. Det er to af de stærkeste bands inden for den danske hardcorescene, der går sammen om et såkaldt “dobbelt op” show. Scenen var sat op med to trommesæt og flere mikrofoner. 

Ind kom både Eyes og Syl ind på scenen iført matchende hvide Eyes x Syl t-shirts med deres respektive navne på. Genialt at samle et udtryk gennem “uniformer”, dog var brødrene Andreas og Benjamin Grønne fra Syl i “bar kasse”, som man kender dem. 

Der bliver åbnet med “Congratulations” af Eyes og alle giver den fuld smadder på scenen. Benjamin Clemens har intet problem med at levere vokaler, der ellers er i et højere register end han plejer. Victor Kaas leverer som man kender ham, en vild persona der lige er kommet ud af galeanstalten med hans ikoniske bevægelser og vilde vokal.

Synergien mellem begge bands passede helt perfekt, begge trommeslagere var helt imponerende synkrone, når de skulle. Energien mellem dem alle, som er jo gode venner, smittede af på os alle nede i publikummet. Der blev vekslet mellem Eyes og Syl numre, og sikke en dejlig sætliste der blev sammensat. Jeg lagde mærke til, at der var nogle instanser hvor nogle af dem holdt en lille spille pause. Disse pauser blev brugt på at two-steppe, drikke øl og få gang i publikum. Jeg elskede det. Jeg kunne virkelig mærke, at det her var noget de havde glædet sig utroligt meget til.

Under “kort strå”, kom der et Palæstina-flag frem. Meget passende ift. teksten, der omtaler det palæstinensiske folkedrab. Hardcore har altid været politisk, og det vil det altid være. Jeg sætter pris på bands, der tør råbe op på scenerne og sige fra over for folkemord. Det er en vigtig sag, der ligger tæt i mit hjerte og at se flaget blive hejst frem, gjorde mig så glad og stolt af at være fan af Syl og Eyes. 

Publikum leverede også i den grad, når der blev efterspurgt både circle pit, wall of death og at folk skulle op og flyve. Jeg tror aldrig jeg har set et publikum splittet helt op fra scenen, ned til baren for enden af Pandæmonium. Et smukt syn.

Koncerten afsluttedes med et nyt nummer fra begge bands kaldt “Hoarder” så vidt jeg kunne høre. Det lød pisse fedt, og den må snart ramme Spotify. Og kan vi lige få overtalt Eyes og Syl til at gå på tour med det her koncept? Jeg stemmer for at opleve det setup igen, selvom det nok var en once in a lifetime. Jeg krydser og håber på det!

Alt i alt en fantastisk koncert hvor begge bands leverede et højt niveau. De startede i toppen og skubbede toppen op indtil sidste sekund. Hvis du ikke var der, så skal du virkelig ærgre dig. Det var det vildeste setup, sætliste og alt spillede bare. 

Hvis jeg kunne give flere stjerner, havde jeg gjort det.

Årets koncert. Punktum.

Fotos er taget af Joachim Vilholm Vilstrup

Sonia El Moumi Nielsen
Sonia El Moumi Nielsen
Konceptudvikler og SoMe-nørd med en kærlighed til hardcore

ANTAL STJERNER

Syl x Eyes

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Syl x Eyes på Pandæmonium d. 19 Juni 2025 Copenhell To af Danmarks uden tvivl dygtigste hardcore-bands gik sammen om en fælleskoncert på Pandæmonium scenen. Det gik ned, og du skal ægte være ked af det, hvis du gik glip af den. Foto: Joachim...Årets koncert. Punktum.