Anmeldelse af: Alestorm. Helviti, Copenhell. D. 17. juni 2022.
Captain Jack Sparrow har ringet og sagt, at Alestorm er for fjollede. Men han elsker det vist alligvel, Og det gør publikum tydeligvis også.
Foto: Tommy Skøtt.
På bagtæppet ligger en krokodille/alligator på en badering og har solbriller på, og midt på scenen står en kæmpe (oppustelig) badeand. Den er vist større end nogensinde.
Forsanger og keytarist (keyboard + guitar), Christopher Bowes, præsenterede dem og spurgte, om “vi var klar til at have det sjovt” – og det var vi med både crowdsurfing og fællessang fra første nummer. Selvom klokken kun var 16:30, var alle mere end almindelig klar til at have en (for)fest.
Alle dem, der mener, at metallere er sure og vrede, har tydeligvis aldrig hørt Alestorm – og det er en skam, for de er altid underholdende både til hverdag og fest. Pludselig satte over halvdelen af pitten sig ned og begyndte at “ro” ved at holde fast i personen foran og så bevæge sig taktfast frem og tilbage.
Slipknot og “Spit It Out”-hoppen: Gå hjem og vug eller rettere: ro! Der kom tre gæster på scenen undervejs: en guitarist, en sanger og en øl-bundende sanger, Phil “Beef Guy” Philp. Utroligt fjollet, men herligt alligevel.
Bowes listede op, hvad en pirat har brug for: Rom, øl, quests (opdagelsesrejser) og kød. Og så sang de om tingene: Det forbliver bare gakket. Senere sagde Bowes også, at “publikum skulle forestille sig, at de var i 90’erne, hvor metal stadig var fedt.” Alle grinede og skålede indbyrdes. Publikum fik også instrukser i, hvordan de skulle klappe: hverken på 1 og 3 eller 2 og 4, men på 2 og 3. Tjah, hvorfor ikke?
Har man set Alestorm før, kender man deres show: Det er bare spas og løjer. Så når man ser dem igen, føles de lidt som en piratkopi af sig selv – på den gode måde. Men nogen stor musikalsk oplevelse som netop Korn, er Alestorm desværre ikke.
For festen og grinene får de derfor fire stjerner.
Se flere billeder fra Tommy Skøtt herunder:
