Anmeldelse af: Huldre. Pumpehuset, Kbh. 29. marts 2019.
Efter lige godt ti år på den danske metalscene takker Folk Metal-bandet Huldre af med en sidste, totalt udsolgt, koncert på Pumpehuset. Vi blev inviteret en sidste tur i skoven med Danmarks vidunderlige folk-darlings.
Når et af Danmarks mest interessante bands vælger at takke af og afvikle to afskedskoncerter, så handler det altså om at komme ud af fjerene og være med til afskeden. Dette er da netop også, hvad der bringer mig på Pumpehuset i København. Jeg skal da lige have en sidste tur i skoven med et af de mest karismatiske danske metalbands i nyere tid.
Huldre har altid haft den, og det har de altså stadig. På trods af planerne om at stoppe spiller bandet altså eminent, og der hersker fra start ingen tvivl om, at Huldre bestemt er et band, der ved, hvad de laver. Pumpehuset er (ganske forventeligt) blevet lavet om til en skov i aftenens anledning, hvor der hænger rigeligt med visne grene, der alle bidrager til stemningen i musikken og dens udførelse.
Samtlige medlemmer i bandet er tydeligt opsatte på at takke af med maner. Sammenspillet i Huldre plejer at være godt, men man føler ligesom, at bandet giver den lidt ekstra i aftenens sørgmodige anledning. Det er stramt og virkelig en fryd for ørerne at lytte til bandet denne aften.
Huldre fremførelse er som altid god og top professionel.
Man kan tydeligt se, at bandet stadig nyder at levere et show. Særligt violinisten, Laura Beck, ses sjældent uden et smil på læberne, og det smitter altså af på publikum. Bandet, og særligt forsanger Nanna Barslev, kommer rigtigt godt ud over scenekanten, og der er tydelig fest oppe på de forreste rækker.
Desværre mister Huldre dog lidt af det festlige, når der er proppet på det spillested, de spiller på. Her til aften opstår der knap så meget dans, som der ellers plejer at være enormt meget af, når man er inde for at opleve Huldre. Personligt havde jeg håbet på at lige kunne nå en sidste svingom i kædedansen, men indser hurtigt, at dette nok ikke bliver muligt her til aften.
Aftenens koncert er delt op i to dele, hvor Heidra fungerer som pauseband. Jeg får desværre ikke set Heidra, da der er dråber af flydende humle samt godt selskab, der lokker oppe i baren. Ideen med at lave afskedsshow på denne måde er dog rigtigt fed!
Andet sæt med Huldre spilles med et ligeså imponerende overskud som første del. Det er dog andet sæt, der har den fedeste sætliste i hvert fald i min optik. Her får vi klassikere som “Ulvevinter”, “Fæstemand”, “Varulv” og ikke mindst “Jagt”. Der er fortsat ret proppet inde på Pumpehuset, men humøret er idet mindste højt, og folk er glade.
Generelt synes lyden at mangle bare lige en anelse mere guitar, der desværre går lidt for langt bagud i mixet her til aften. Samtlige andre instrumenter står dog stærkt, og man kan nærmest høre al teksten til samtlige numre, en ting der ellers til tider kan være svært i en live-situation.
Bandets gåpåmod er stadig stort, og sammenspillet sidder mindst ligeså meget i skabet, som det gjorde det under første sæt. Huldre beviser atter engang, hvorfor de var et af Danmarks absolut bedste folk metal-bands. At bandet stopper nu, giver plads til andre, men ingen vil blive helt ligesom Huldre.
Det er vemodigt, da bandet lukker koncerten ned med nummeret “Skærsild”. Dette bliver det umiddelbart sidste, vi som danskere får af Huldre, og det er da i høj grad trist. Huldre har stået for god underholdning og super solid musik igennem 10 år nu. Faktisk er Huldre det band, der genoplivede min tro på, at folk metal stadig godt kunne batte igennem.
Huldre har formået at levere en passende afsked på Pumpehuset i København, hvor hele bandets diskografi er blevet præsenteret på fornem vis. Der hersker dog stadig et håb om, at bandet en dag vil kunne blive gendannet, men det skal man jo nok ikke regne med.
Tak for alt den gode musik og de hyggelige stunder til Huldre. I kunne sgu noget specielt, og den danske metalscene bliver lidt mere trist på grund af jeres fravær.
