Anmeldelse af H.E.R.O. – Ghost of You, udgivet d. 21.02.25 via Mermaid Records
Et af vores bedste danske melodiske rock/metalbands er ude med plade nummer 4. Jeg har glædet mig meget, men kan den leve op til forrige skives succes?
Albummet Alternate Realities (2022) var en stor favorit hos mig, og forventningerne er derfor høje til Ghost of You.
Efter den akustiske intro “The Beginning” åbner pladen for alvor med “Razorsharp”. Produktionen er i top fra Jacob Hansen og Christoffer Stjerne (vokal, guitar) har en karakteristisk og flot blød stemme der også besidder en særlig kant. Han går som hånd i handske til den lækre polerede lyd, der gennemsyrer hele pladen. Der er en god eksplosivitet over første sang, men jeg er ikke 100% i stødet endnu. Det er som om at der lige mangler den sidste kant til at gøre nummeret til en rigtigt ørehænger.
Det ændres dog hurtigt på “Ghost of You”. Dette er albummets absolutte hit. Det er utroligt dynamisk, hvor bassen fra Johan Wohlert har en fremtrædende rolle i versene, hvor også Stjernes stemme atter får vist sine mange facetter og dybder. Her sættes alle de poppede elementer ind i stor stil og symbiosen med metallen er sublim. Efter 1 lyt har omkvædet sat sig fast. En umiskendelig næsten teatralsk banger, der burde gøre enhver med hang til catchy metal, lykkelige.
Desværre er bagsiden af medaljen, at H.E.R.O. for mig spiller deres stærkeste kort næsten fra start af. “Goddess” har intense momenter blandet med følsomme melodier og højtravende detaljer. Men på trods af at jeg kan mærke ambitionerne og følelserne bag ved musikken, så er der alligevel en anonymitet til stede der gør at nummeret ikke sætter sig fast. Jeg ved at H.E.R.O. kan mere og derfor dykker min entusiasme en smule.
“HALO” genfinder formen med sin fængende guitar og balance mellem moderne metal og en lyd, hvor bandet tager skridtet imod deres egen identitet. “Chemicals” slår fra sig som albummets tungeste sang og atter viser Stjerne sig som en af de bedste mandlige sangere herhjemme. Trommerne fra Anders Kirkegaard ligger et solidt beat, der hele vejen igennem sørger for spændende variation.
“Misalign” lykkes også med sit hurtige tempo og dragende opbygning, der igen sætter trommerne i fokus som en vigtig bærende faktor.
“The Middle” lægger op til noget større, men på trods af nogle legesyge riffs så er nummeret lidt fladt når man ser på helheden af Ghost of You. Jeg sidder og føler at pladen har toppet som jeg lytter til den gennemsnitlige “Euphoria” og selv om “All Falls Down” gerne vil have min opmærksomhed med sit delikate guitar spil og emotionelle tekst så ønsker jeg mig noget mere end hvad jeg har hørt mange andre steder før.
På en måde kan jeg godt se at H.E.R.O. leger med lidt progressive tendenser og at det måske er derfor at nogle af de poppede tiltag derigennem er forsvundet når man sammenligner med tidligere materiale. Beklageligvis snubler trekløveret lidt i egne ambitioner og vi ender et underligt sted midt imellem deres ønske om nye ideer og tidligere stærk sangskrivning og sans for sprudlende alternativ rock.
Jeg vil så gerne kunne lide mere ved Ghost of You, men der er for meget kvalitetsmæssig rutsjebane tur over albummet og som “End of Us” lukker med en historie om sorg og fortrydelse + nogle innovativt harmonier, så er det desværre for lidt for sent.
Jeg håber alligevel at H.E.R.O. får succes med dette album, og jeg glæder mig til at se dem live på Hotel Cecil til d. 2 maj. For de skal blive ved, da de har så meget at byde på både på den danske og internationale scene. Det er bare ikke med denne udgivelse at de topper.
