Anmeldelse af: Starset + Ivy Crown – Pumpehuset, København. 19 februar 2020.
Starset var onsdag vendt tilbage til Danmark. Det cinematiske hardrockband er på deres første headliner-tour gennem europa, og det bød på en anderledes koncertoplevelse med teknologien i spil.
Amerikanske Starset blev dannet i 2014 af forsanger Dustin Bates, der selv har skabt en fiktivt baggrundshistorie omkring bandet kaldet Starset Society, og har siden da udgivet tre albums. Senest albummet Divisions fra 2019, som indeholdte mere af den genre, som bandet bevæger sig rundt i: en god blanding af stille vers, utroligt flotte omkvæd, tunge guitarriffs og elektroniske elementer. De har lige siden begyndelsen haft kæmpe succes med at eksponere sig selv gennem sociale medier og musikvideoer på YouTube.
En af Starsets Societys varemærker er bl.a. at advare om farerne ved en fremtid med manipulativ teknologi. Hvert show på touren bliver – i Starsets øjne – set som en demonstration, som alle, der møder op, er deltagere i. Inden vi dog skulle i gang med aftenens reelle demonstration, skulle vi have det danske band Ivy Crown på scenen.
Ivy Crown
Det var ikke en nem udfordring for københavnske Ivy Crown, der havde fået tildelt tjansen som opvarmningsband, at skulle varme Pumpehuset op inden Starset. Bandet udgav deres debutplade, Echo, i 2019, og med den i ryggen stod de klar til at indtage Pumpehusets store scene. Jeg kendte på forhånd ikke meget til Ivy Crown, men jeg vidste, at de er et nyt band på den danske scene. Det var heller ikke svært at se, at nervøsiteten åndede dem i nakken, som de stod dér på scenen og gjorde klar til første nummer.
Selvom scenen er stor i Pumpehuset, så var der altså ikke meget plads til fri leg for den kvindelige kvintet. Alt på scenen virkede meget stift i starten, og her må jeg igen henvise tilbage til førnævnte nervøsitet, som kunne anskues helt nede fra bagerst i lokalet. Der var ikke mange mennesker i Pumpehuset denne aften; det var faktisk kun halvdelen af den store sal, som var fyldt med mennesker. Men der var måske endda stadig flere mennesker her til aften, end Ivy Crown nogensinde havde spillet for før.
Jeg kan forestille mig, at sådan et nyt band knokler på livet løs i øvelokalet, og det skal bandet blive ved med. Jeg savnede en troværdig gennemslagskraft fra Ivy Crown og generelt noget mere løssluppenhed på scenen. Den begyndte dog at vise sig hen mod de sidste numre, så potentialet til at nå ud over scenen kan findes i bandet. De formåede at få publikum til at klappe med nogle få gange, men kernetemperaturen i Pumpehuset nåede aldrig op på de acceptable grader. Jeg var glad for, at jeg beholdte min langærmede trøje på, da Pumpehusets store scene aldrig rigtig blev varmet op af Ivy Crown. Det var tydeligt at bandet tidligt i deres karriere måske havde bidt over en for stor mundfuld denne aften.
Starset
Man må give Starset et klap på skulderen for at forsøge at inddrage nutidens teknologi i deres shows. Ikke nok med at de gør det på scenen med visuelle effekter, kameraer og elektroniske elementer i deres musik, så gør de det også uden for scenen. Så snart man trådte ind af døren til Pumpehuset, fik man stukket et lille plastikkort i hånden, hvorpå der stod bogstaverne BMI. BMI står for Brain Machine Interface: Et elektronisk produkt, der kan kobles sammen med hjernen, så den kan lære hurtigere, genskabe livlige minder, finde vej for dig og meget mere. Inden der går for meget Black Mirror i den, så er det kun et produkt i udviklingsstadiet. På plastikkortet kunne man dog downloade en Starset-app, som gav brugeren adgang til at scanne nogle mærker rundt omkring i Pumpehuset. På appen kunne man da se nogle sekvenser, der viste, hvad vi kunne forvente os af BMI. Jeg prøvede kort at scanne et mærke, men kunne ikke få skidtet til at virke. Det var heller ikke mange, som gav sig tid til det. Publikum ville op foran scenen og have en god plads – forståeligt nok!
For når teknologien er afprøvet, og den ikke altid virker, så må man jo erkende, at vi er her for én ting: nemlig musikken.
Som tidligere nævnt har Starset haft kæmpe succes med at eksponere sig selv gennem sociale medier og YouTube, men ud fra fremmødet denne aften må det sandes, at det ikke har været så succesfuldt i Europa endnu – og da slet ikke i Danmark. For da Starset trådte på scenen iført hvidt tøj i postapokalyptisk stil og begyndte deres demonstration med “Manifest” fra Divisions, var Pumpehuset stadig ikke mere end halvt fyldt – eller halvt tomt om man vil.
“Have you heard the new album Divisions?” spurgte forsanger, Dustin Bates, publikum, hvorefter folk anerkendende råbte tilbage til ham, før bandet ufortrødent fortsatte med “Echo” og “Where the Skies End”. Bates er en utroligt dygtig sanger, som mestrer sin stemmeføring ypperligt; lige fra at krænge høje lyse toner til efterfølgende at growle den næste del af de lyriske passager. Ud fra fremmødet måtte Bates også erkende, at dette indtil videre havde været det mindste show, bandet havde spillet i løbet af denne tour.
Udover de klassiske rockinstrumenter består Starset også af cellist Zuzana Engererova og violinist Siobhán Cronin. Bandets stemningsfyldte musik bliver stærk båret af disse elementer, og at det live ikke bare bliver afspillet som backingtrack – men af rigtige musikere – gør oplevelsen af bandet mere fyldestgørende. Det kunne tydeligt høres, da bandet spillede en coverversion af Led Zeppelin-klassikeren “Kashmir”, som de formåede at gøre til deres helt eget.
Efter dette forlod bandet scenen og en reklame begyndte at spille på storskærmen i baggrunden. Det var en reklame for førnævnte BMI. Jeg kunne forstå, at det var en del af hele bandets cinematiske fremførelse, men på dette tidspunkt følte jeg ikke, at en fem minutters videosekvens for et teknologisk produkt var velplaceret. Da reklamen var slut stod der “System Rebooting” på skærmen, og en nedtælling tikkede sig ned gennem yderligere fem minutter, mens der i mellemtiden blev der ændret en smule på sceneopsætningen. Da ventetiden var tæt på ovre, og publikum havde talt ned med 10 sekunder igen, kom bandet endelig tilbage på scenen. De havde nu iført sig noget, der lignede rumdragter med tilhørende hjelme, som oven i købet kunne lyse og havde indbyggede mikrofoner. Starset fortsatte sættet med den flot komponerede “Carnivore” samt den tunge “Bringin It Down”, inden de sluttede aftenen med deres mest kendte nummer, “My Demons”, som fik publikum til at gå amok.
Starset er på mange måder et utroligt gennemført band, som har gennemtænkt deres liveshows ned til mindste detalje. Det er en oplevelse at se dem live og indleve sig i deres musik og tankegang, men det er dog også ærgerligt, at de ikke har et større publikum herhjemme. Deres storladne numre er utroligt catchy og indeholder fantastisk flotte melodier med indblanden fra strygere og elektronik. Jeg håber ikke, at bandet er blevet skræmt væk af det lille fremmøde, Danmark kunne opstille i denne omgang, da jeg i høj grad ønsker at demonstrere med dem på dansk grund igen.
Her er flere koncertbilleder, taget af Anders Groos Mikkelsen:
