Overbevisende symfonisk heavy metal!

Accept (med Tjekkiets nationale symfoniorkester + Wolf Hoffman solo), Faster Stage, Wacken Open Air 4/8-17

En helt unik oplevelse. Så kort kan Accepts koncert på Wacken Open Air 2017 beskrives! Med sig havde de nemlig Tjekkiets nationale symfoniorkester, hvilket, ikke overraskende, fungerede skide godt sammen med Accepts musikalske udtryk.

Direkte fra Witchery og så ellers over til de tyske legender fra Accept! Deres koncert på Wacken Open Air skulle efter sigende være en såkaldt ’’once in a lifetime opportunity’’, og derfor var jeg også mere end almindeligt spændt! Desværre måtte jeg misse en god del af starten af sætlisten og kom derfor først, da den symfoniske del var gået i gang. Heldigvis fik jeg da netop den mere specielle del af showet med, og det er jeg i den grad også glad for, at jeg gjorde! For første gang har jeg personligt oplevet et af de ældre store metal bands have succes med at inkorporere et symfoniorkester, så det rent faktisk gav mening i forhold til musikken. Metallica fejlede i min bog grumt med deres S&M-koncert, hvor jeg i den grad ikke følte, at konceptet blev udført til det fulde potentiale, som det ellers havde. Måske symfoniorkestre egentlig bare passer bedre til et band som Accept, som jo er kendt for i forvejen netop at inkorporere klassiske dele i deres egne kompositioner.

Koncerten var delt op i tre dele: et regulært kort Accept-sæt, et, hvor Wolf Hoffmann og bandet, minus vokalist, spillede klassiske numre med symfoniorkesteret mixet med heavy og den sidste del, hvor der blev spillet Acceptsange med symfoniorkesteret. Den klassiske del var velfungerende og viste et rigtigt flot sammenspil mellem band og orkester. Desværre kunne det godt virke en kende langtrukkent, når det, man egentlig gerne ville opleve, var de gamle kendinge fra Accept blive spillet med et symfoniorkester. Det var i bund og grund egentlig det, vi kom for og så frem til.

Så kom det, man havde ventet på! Accept i fuld vigør med symfoniorkester! Det spillede ligeså godt overens, som man kunne håbe på, og mon ikke, at det en dag får lov til at komme ud på DVD eller BluRay? Det ville da i hvert fald være ideelt med et så specielt arrangement! Bandet spillede godt og tight, ligesom Accept er kendt for. Mark Tonillo gør det bestemt også godt på vokalen, selvom man godt til tider kan savne UDO, der nok for de flestes vedkommende altid vil være den ’’rigtige’’ Acceptsanger. Tonillo er dog umiddelbart den absolut bedste erstatning, som man ville kunne få i og med, at hans stemme er lidt i samme dur som UDO, og at han naturligvis også synger pisse fedt.

Lyden til koncerten var egentlig glimrende. Dog hørte jeg efter koncerten nogle nede i lejren brokke sig over, at guitarerne var for lave. Sådan havde jeg det ikke personligt netop fordi, jeg tænkte, at der netop skulle være godt fokus på det, som gjorde denne koncert speciel: nemlig det symfoniske aspekt. Guitarerne kunne sagtens høres og spillede fint overens med hele orkesteret. Jeg bliver også nødt til at nævne, at lysshowet simpelthen fungerede fænomenalt godt sammen med det udtryk, jeg synes, at musikken havde. Det var formidabelt, storslået og tilsat en god portion ild!

Accept gav en fornuftig og fuldfed koncert med lidt små skavanker hist og her. Accept havde ligeledes fået lov til at spille et længere sæt, end de andre bands på de store scener nok netop fordi, de havde dette helt specielle show med sig. Hele to timer blev det således til i selskab med nogle af Tysklands absolut bedste heavyrockere!