Alice Cooper

At please en rockgud

-

  • Bunkerstruck - The Showdown
3

Anmeldelse af: Bunkerstruck – “The Showdown”, 15. februar 2018

Bunkerstruck er et relativt nyt band på den danske rock-scene, som nu kan prale af at have fået en debutplade på gaden. Den københavnske trio har brugt de sidste to års tid på at indspille pladen, som har fået titlen The Showdown.

The Showdown har musikalsk rigtig meget at byde på. Kreativiteten strømmer ud af bandets instrumenter, og floden af kreativitet synes nærmest utømmelig. Guitaren er i førersædet, og manden bag hedder Henrik Juul. Hans guitarspil har fået så utrolig meget plads, at det synes nærmest bærende for pladen. Men det er heller ikke underligt, når fede riffs og eminente guitarsoli pænt står i kø gennem pladens 10 rockede numre.

Musikalsk er pladen en rendyrket offergave til den headbangende rockgud.

Men det kan desværre ikke helt gøre op for Stig Nyengs vokal. Hans stemme har en monoton klang gennem hele pladen. Jeg savnede flere gange en større variation fra den ellers dygtige sanger, hvis stemme dyrker en hæs grunge-lyd.

Men indtil videre tager jeg til takke med en musikalsk nøje udført plade, imens jeg glæder mig til, at der igen kommer mere musik fra disse drenge, som har bevist, at de har en masse at byde på.

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier