Anmeldelse af: Clutch. Hades, Copenhell 21/6
Efter flere dages brutal gennemtæskning i forskellige variationer, forkælte Clutch Copenhells publikum med noget lidt mere roligt rockmusik til forpinte øregange.
Foto af: Guillaume Blj.
I stærk (genremæssig) kontrast til sidste band på Hadesscenen var det nu blev tid til noget mere tilbagelænet, bluesy rock. Men tilbagelænet var showet bestemt ikke da Neil Fallon ledte Clutch til hyggefest.
Hvad der før var en boblende vanvidsgryde af svingende arme og ben, blev nu omdannet til et regulært svingom-“halbal på asfalt”. I modsætning til mange andre acts på Copenhell, havde Clutch valgt ikke at proppe scenen med udsmykning udover de nødvendige forstærkere og backdrop, hvilket gav et meget rent indtryk.
Neil Fallon, der ellers er kendt for at være en meget indadvendt person, leverede en overraskende formidabel frontmandspræstation, fyldt med både charme og overbevisning, da han spankulerede frem og tilbage på scenen som en anden rockprædikant. Man kunne ønske resten af bandet havde en anelse mere kontakt til publikum, men de leverede rent teknisk varen fuldstændigt. Når det er sagt leverede Clutch en overbevisende performance, der tillige var et dejligt afbræk fra den overvældende død og ødelæggelse der ellers hærger Copenhell.
Guillaume Blj. tog billeder af koncerten:
