Bidske beats og bombastiske breakdowns

Ghost Iris

Klokken rammer hel, og der bliver mørkt i lokalet, gennem mørket kan man fornemme, at drengene gør sig klar til kamp. Ghost Iris har nyligt udgivet ny plade, Comatose, og der forventes at høre et par skud fra den nye stamme.
Ghost Iris er kendt for at bringe “the bounce”, som kendetegner den moderne metalcore, og i aften var ingen undtagelse. Vi starter med groove-bomben “The Rat & The Snake” og så direkte ind i det nye album med kun få gamle kendinge fra tidligere udgivelser. Ingen brok her, det er altid lækkert at få det nye i en live-setting!

Der blev hardcore-danset på scenen, så man skulle tro, de ville løbe tør for væske i løbet af kun få numre, men toget blev ved at futte hele vejen til slut. Guitaristerne, Nicklas og Peter, så ud til at spille primært kun rytmeguitaren, hvilket på mig virkede lidt ærgerligt, da der ofte foregår så meget andet i det større lydbillede, som Ghost Iris netop er kendt for. Jespers stage-presence var som sædvanlig i top, og der blev hoppet og gestikuleret, i håbet om at publikum ville feste, desværre virkede publikum ikke så engagerede, som bandet havde fortjent. Man kan tale om forbruget af vocal harmonizer, der desværre nogle gange var lidt forstyrrende og tog fokus væk fra Jespers live-vokal, men intet der ødelagde den samlede vibe.

Alt i alt en solid breakdown-city performance med masser af stank-face inducerende smadder og bassdrops, der fik det brune punktum til at ryste!

The Interbeing

Dette var denne reporter første oplevelse med de “gamle drenge” fra The Interbeing, og det bliver bestemt ikke den sidste! Det er på aftenen 10-års jubilæet for deres første plade, og samtidig den første koncert, de har spillet de sidste par år. Energi-niveauet bliver lagt virkelig højt allerede fra første lilletrommeslag på åbningsnummeret, “Pulse Within the Paradox”, og det er tydeligt, at The Interbeing ikke har tænkt sig at vende tilbage til live-scenen på rolig manérer.

Crowded er elektrisk efter åbningen, og forsanger Dara Toibin har publikum i sin hule hånd! Han præsenterer kort og springer så på hovedet ind i “Deceptive Signal”. Der bliver boppet, hoppet og sunget med blandt publikum, som endelig er vågnet rigtigt op. Energien på scenen mangler heller ikke, da alle flyver på kryds og tværs af hinanden som et skydegalleri på Bakken blå mandag; specielt er der gang i strenge-drengene.
Vi når frem til stationen: “Spiral into Existence”, som er det perfekte eksempel på bandets fantastiske blanding af gammel 00’er-core og futuristiske soundscapes med en snært af moderne prog. Personligt er jeg en ægte djent-brian og tænkte, at breakdowns i noget højere end drop X umuligt kan være rigtig tunge, men her får The Interbeing sgu overrasket. De formår ikke bare at være hårdtslående, men utrolig groovy og medrivende.

Der er glædelige nyheder fra bandet. Vi bliver benådet med et nyt nummer, “Black Halo”, som vi, til megen glæde, bliver informeret om, kommer fra den nye plade, bandet arbejder på! “Black Halo” smækker hårdere end døren til en forurettet teenagers værelse. Den lyder af The Interbeing og er total “true to form”. Man kan kun håbe, den samme stil holder hele den kommende plade igennem.

Undervejs mellem numrene bliver der gjort små ophold for at snakke med publikum, hvilket er lækkert og får publikum til at føle sig som en del af showet. Tiden løber stærkt, og før man ved af det, er koncerten overstået, og bandet skal til at gå af scenen. For at huske aftenen synes bandet, de skal have et billede med publikum, og det var der vist ingen, der havde noget imod, da en sø af horn og hænder bliver rakt i vejret!

Det var et brag af en aften, som desværre sluttede alt for hurtigt.
Lad os da alle lige passe på hinanden så vi kan fortsætte med at støtte op om vores skønne metalscene!

Her følger et lille galleri fra aftenen af fotograf Anders Groos Mikkelsen: