Anmeldelse af Black Label Society, Helviti, Copenhell d. 25/06-2026.

Goe’ gamle Zakk og co. havde taget et glimrende sæt med, da de besøgte Helviti i bagende sol torsdag eftermiddag. 

Foto: Joachim Vilholm Vilstrup.

Grundet presset transport lander jeg først foran Helviti ca. et kvarter efter at Black Label Society er gået på. Der er egentlig et ganske fint fremmøde så tidligt på dagen foran Helviti, men med Zakk Wylde som kreativ force, er der også god grund til at møde tidligt op. Manden er unægtelig en utroligt dygtig guitarist.

Lyden er lige til den bassede side for amerikanerne, hvor særligt stortrommen har lidt en tendens til at dominere. Dette resulterer ofte i at Wyldes vokal ikke rigtigt skærer igennem den tykke mur af lyd. Generelt virker lyden en kende ulden. Guitarerne lyder dog dejligt skarpe i kontrast til den tykke bas, og skaber en fin kontrast. Dette er enormt vigtigt, når nu der bliver spillet så meget soli, som der gør i Black Label Society.

Koncerten kan på mange måder ses som en hyldest til Zakk Wyldes gamle chef Ozzy Osbourne, og vi får da også en ganske fin version af hittet ’No More Tears’ hvor Zakks Ozzy-inspirerede vokal, egentlig fungerer fremragende. Det er vemodigt – men alligevel smukt.

Black Label Society spiller glimrende og formår at komme godt rundt på scenen. Om det er den voldsomme hede, der gør at der ikke lader til at være mere gang i den oppe foran, må kun guderne vide. Sætlisten er måske lidt til den blandede side for mit vedkommende. Der er lige til den gode side af nyere numre, og derfor stiger humøret særligt under numre som ’Fire It Up’, ’Suicide Messiah’, og afslutningsvist hittet ’Stillborn’.

Black Label Society spiller en glimrende åbningskoncert på Helviti torsdag eftermiddag, med en ganske fin og blandet sætliste, hvor der både har været tid til klassikere, lidt blandede fra godteposen og en anelse Ozzy.