John Cxnnor - Foto: Joachim Vilholm Vilstrup
Joachim Vilholm Vilstrup
Koncerter

Industrielt humørbombardement

John Cxnnor leverede en sublim og festlig koncert, da de hev 360 scenen frem på Radar.

Bastian Reinholdt Madsen

John Cxnnor Radar, Aarhus. Joachim Vilholm Vilstrup
5/5

Anmeldelse af John Cxnnor, d. 26/09-2026 på Radar, Aarhus.

 Arkivfoto: Joachim Vilholm Vilstrup

Jeg lander ved Godsbanen i god tid til aftenens udsolgte koncert. John Cxnnor er i byen, og har i den anledning taget en god vifte af spændende vokalister med sig, så der rigtigt kan blive sat gang i fejemøget på det aarhusianske spillested.

Aftenens opvarmning er en afdæmpet omgang DJ. Jeg fanger ikke navnet (Isaac Knife, red.), og det kan næsten være et fedt, da det i mine øjne og ører hurtigt bliver lidt trægt og uinteressant, ja faktisk nærmest søvndyssende. Som hvis en lagkage bestod udelukkende af lagkagebund og kagecreme. Det essentielle er der, men ikke alt det som faktisk kan opløfte til højere plan. Som opvarmning fungerer det ikke helt så godt, men måske det nærmere skal ses, som et middel til at tune metallernes ører ind på hvad der snart skal forestå?

John Cxnnor

Derfor er det da også glædeligt, da lyset slukkes for anden gang, og John Cxnnor træder på 360° scenen. Den fest der starter, er som en eksplosion i det velkendte lokale på Godsbanen. Humøret stiger stødt og hurtigt, i takt med at musikken får blæst publikums ører op. Stemningen er elektrisk, nærmest ekstatisk, og publikum er i den grad med på at feste igennem. Der hoppes og danses nærmest fra start til slut, og sveden nærmest dryppernsom kondens fra loftet. Det bliver meget varmt med det tændte publikum og band.

Der bliver både benyttet 360° scene i midten af lokalet, imens vokalister render frem og tilbage, imellem den ordinære scene og center scenen (ja, igennem eller henover publikum), i et til tider nærmest kaotisk virvar, som passer ufatteligt godt til den løse og festlige stemning. Det her er industrial kaos af den bedste slags.

Annonce

De mange vokalister gør virkelig deres for at sætte stemningen, med store teatralske armbevægelser og en enorm energi. Brugen af de mange forskellige sangere fungerer utroligt godt til den blandede landhandel af elektronisk og industrial musik, som bliver leveret i aften. Listen tæller Kim Sternkopf (MØL, The Arcane Order m.m) Mona Mattle (MITE), Andreas Truelsen (ex Plaguemace, ex Bound Hands), Marika Hyldmar (ex. Xenoblight), Mai Soon Young Øvlisen (Meejah), samt ej at forglemme de formidable drenge fra Hiraki, navnligt Tue Schmidt Rasmussen, Jon Gotlev, og Tim Frederiksen. Samtlige vokalister bringer noget unikt til bordet, og jeg kan ikke lade være med at tabe ører og mund flere gange igennem koncerten. F.eks. viser Mai Soon fra Meejah (der også imponerede mig som gæstevokal hos Puke Wolf til A Colossal Weekend tidligere på året) hvor afsindigt dygtig en sanger hun er. Særligt imponerende er de rene vokaler som Soon leverer i aften, det lyder helt sindssygt godt, særligt i den musikalske kontekst. Sternkopf har taget det helt store teatralske og mildest talt uhyggelige udstyr med, og den gode Marika Hyldmar viser sig fra sin mest energiske og intense side, med den voldsomme og mildest talt formidable vokal for slet ikke at nævne den evige krudt i røven, som hun i sandhed er kendt for.

Der bliver crowdsurfet flere gange igennem koncerten, og det er altså imponerende at se Gotlev crowdsurfe på en gummibåd (den er ikke knald rød), imens han lystigt skråler med på numrene. Man føler sig som publikum ofte som en aktiv del af koncernens festligheder, særligt når publikum bliver inviteret på scenen til ægte kaos dans. Forholdet mellem band og publikum er nærmest glædeligt symbiotisk, hvor den ekspressive glæde bouncer frem og tilbage imellem band og publikum.

Lyden er glimrende på Radar her til aften, hvor kun få sporadiske udfald på vokalerne sætter et minimalt skår i oplevelsen. Ind imellem forsvinder de lidt i virvaret af lyd, som blæser rundt i den lille sal, men det bliver hurtigt klart og lækkert igen, ligesom det også virker ganske charmerende, netop til denne slags kaotiske shows. Det giver et menneskeligt feel, til en musikgenre som ellers på sin vis musikalsk set prøver at distancere sig fra det menneskelige perspektiv, netop i kraft af sit industrielle feel.

Med høj stemning, utroligt stærke gæster og et utroligt tændt, glad, og stort fremmøde, sejrer John Cxnnor med deres Doom Rave på Radar denne lørdag aften, hvor der i sandhed er blevet lagt op til en fest uden lige. Dette bliver en oplevelse man sent vil glemme; hvis nogensinde. En humøreksplosion uden lige.

5/5

Dommen

Annonce

Skrevet af

Bastian Reinholdt Madsen
Bastian Reinholdt Madsen

Anmelder, fotograf og SoMe

Bliv en del af crewet

Vi søger skribenter og fotografer

Frivillige med kærlighed til metal. Anmeldelser, fotograven, festivaler — vil du med?

  • Skribent
  • Fotograf
Annonce

Metal A Day er et dansk heavy metal-medie, der blev startet af to barndomskammerater over deres fælles lidenskab og dybe passion for den tunge musikgenre – Den entusiasme vil vi dele med dig!

© Alle rettigheder tilhører Metal A Day og Stay Mad Productions | 2014–2026

Website udviklet af Codebit