Anmeldelse af: Leprous m.fl. Pumpehuset, Kbh. 02. februar 2023.
En sen torsdag aften, skulle tre band spille i et udsolgt og fyldt Pumpehuset.
Foto: Tommy Skøtt
Kalandra
Aftenens første band var norske Kalandra, som spiller nordic progmetal.
De startede deres show med et langt, meget smukt nummer, der kunne være spillet i indgangsporten til en elverby.
Forsangerinden havde en tydeligt flot og klar stemme, som fangede alle, der lyttede.
Stilen var meget nordisk, som hvis Eivør valgte at lave tungere musik.
Desværre fremkom der flere gange lydproblemer, som primært var en for høj og vrængende bas, der dæmpede resten af bandet.
Men også mikrofonen var ikke uden problemer. Denne dæmpede sig flere gange, så vi dårligt kunne høre, hvad forsangerinden sang.
Men når musikken ellers kunne høres ordenligt, var Kalandra et overraskende godt band.
Deres til tider funky stilet rock og akustiske numre fangede den næsten fyldte sal rigtigt godt.
Havde gentagende lydproblemer ikke været så hyppige, ville de uden tvivl have leveret en imponerende opvarmning.
Monuments
Aftenens andet gig kom fra London-baseret Monuments, som ikke er helt udelukkende britiske. Deres forsanger kommer fra den gamle koloni kendt som USA.
Monuments lagde tungt og hårdt ud, men havde desværre også lidt lydproblemer med fra starten.
Det var mikrofonen, som dæmpede sig en del gange, så forsangeren var svær at høre.
Samme forsanger var i øvrigt lidt meget amerikansk et par gange, da han gentagende gange skulle takke alt og alle, der var til stede, selvfølgelig med “I love you” som ynglings-sætningen til publikum.
Dette blev hurtigt lidt for meget og lidt for mærkeligt.
Til gengæld var bandets energi helt i top, og de spillede imponerende godt med tunge riffs og breakdowns.
Forsangerens dybe growls var dybt imponerende og nok det, vi helst ville høre ud af hans fire meget forskellige vokaler.
Det skal nævnes, at flere blev forvirret i starten, da trommeslageren ikke var at se.
Dette skyldes, at de ikke delte trommer med aftenens hovednavn.
Men hvor var trommeslageren så?
Han sad ude på siden med sit trommesæt godt gemt, så han ikke var nem at se.
Så forvirringen var stor blandt publikum i starten, da vi troede, at det var playback.
Monuments var en tung, hurtig og super fed gruppe, der, hvis vi ser bort fra forsangerens overdøsen af kærlighed, virkeligt leverede et overbevisende show.
Leprous
Så til aftenens hovedakt, norske Leprous.
Denne gruppe gjorde sig bemærket for et par år siden, da min brormand Mark spillede dem for mig.
Hvad gjorde dem anderledes?
Deres progmetal kan bedst beskrives som pop møder metal.
Leprous tager det bedste fra poppen og mixer den med de tunge lyde fra metal.
Så deres musik bliver meget melodisk og episk som den musik, de spiller i film, når det hele ændrer sig hurtigt mod det gode eller onde.
Men hvad så med den her koncert?
De startede med et stille nummer, bygget på en tung lyd fra bassen.
Men hurtigt kom der mere gang i sangene og især publikum.
Der var ingen tvivl om, hvem de var her for at se.
Både fra Sverige og flere danske områder kom fans i højt humør til headbanging og masser af kolde øl.
Deres show var smukt, oplyst af forskellige store LED-spots, der fuldendte lydbilledet om det episke show.
Med tunge breakdowns, en cello og selvfølgelig en sang dedikeret til Ukraine, blev publikum fyldt med en fantastisk musik oplevelse.
Har man ikke set dem, bør man sgu!
Tommy Skøtt tog flere billeder af koncerten, som du kan se her:
