Alice Cooper

Blastbeats og lyrik i harmoni

-

Anmeldelse af: The Arcane Order – Distortions From Cosmogony. Udgivet 09. juni 2023 via Black Lion Records.

Danske The Arcane Order er ude med en ny plade. Og er det noget værd at skrive hjem om, spørger du? Svaret er simpelt og kort: Ja.

 

Hvis du sidder der og tænker:”Hmmmm det der The Archane Order, hvad er det?” Jamen, så kommer der lige en kort intro her: The Arcane Order er et band med historie. De har været her længe og har bestemt fået sat sit præg på den danske metalscene. Selvom de bestemt har et fint bagkatalog med det originale lineup, virker det som om med Kim Song Sternkopf som ny forsanger, at der er blevet sat ekstra gang i tingene. Kim er langt fra den eneste i The Arcane Order, der kommer fra noget velkendt (MØL. red), der er også at finde medlemmer fra f.eks. Soliwork.

Nå, men tilbage til det, det rent faktisk drejer sig om. The Arcane Order har som nævnt udgivet nyt, og det nye går under navnet Distortions From Cosmogony. Der er virkeligt mange ting på den her plade, der spiller sammen, og til at starte med kan man tale lidt om det, der ikke er musikken. Kigger man lidt på coveret, kan man nærmest få en fornemmelse af, at man bliver suget ind i coveret og forsvinder i mørket. Det giver bestemt pladen i sin fysiske form en masse liv, som på mange måde også kan være med til at give pladen liv.

Det vigtigste er jo uden tvivl musikken, og der er nogle klare faktorerne, der har skiller sig ud på denne plade. For det første tror jeg måske dem, der hører MØL har en klar ide om, hvordan Kims vokal er. Dog arbejder Kim meget i lysere tonelejer i MØL, end han gør i The Arcane Order, og jeg kan virkeligt ikke understrege, hvor meget Kims vokal gør for denne plade. Kim kommer virkelit ned i et toneleje, der ikke kun klæder ham, men klæder bestemt også Distortions From Cosmogony. Det der med vokal kan virkeligt gøre meget.

Inden der bliver gået i dybden med resten af tingene, er det kun på sin plads, at der lige bliver givet et skud til, at pladen bliver åbent ordentligt. Titelnummeret er det første, vi skifter bekendtskab med på denne plade, og denne stykke instrumentale introduktion er virkeligt rar, for den sætter uden tvivl tonen for pladen på mange måder, men overlader stadigvæk rigtig meget til resten af pladen. Der er alt i alt en super lækker og smooth introduktion til Distortions From Cosmogony.

Tilbage til det, vi kom fra: En anden ting, der værd at nævne, er blastbeats. Til tider kan de måske blive en smule overdøvende, når man høre en lang plade. Men her er de bestemt værdige at næve. På Distortions From Cosmogony understøtter trommerne virkeligt resten af musikken for ikke at glemme vokalen. Det hele spiller virkeligt godt sammen og fungerer bare, og man bliver ikke træt af at få slået sine trommehinder ind.

Som det fremgår af overskriften, er det klart, at det ikke er nok at skrive om Kims dejlige vokal, men hans evner til at skrive lyrik er virkeligt også bare noget, man gerne vil lytte til. Læser man sangtitlerne, så vil man nok kunne danne sig en ide om, hvad det her, vi har med at gøre her. Det er nemlig de gamle, gamle, gamle dage, vi skal tilbage til. Og vi skal selvfølgelig tilbage til de romerske guder, men det er selvfølgelig ikke dem, vi hører om i Herkules-tegnefilmen og andre steder, det er selvfølgelig de mørke guder, der dominerer her, og det er lige, som vi kan lide dem.

Distortions From Cosmogony er alt i alt en super fin plade, og den kommer herfra ikke kun med en anbefaling om, at i skal høre pladen! I skal bestemt også fange dem, når de spiller live, det er virkeligt det værd; og med denne plade tror jeg, det er endnu mere værd at se dem live.

ANTAL STJERNER

The Arcane Order - Distortions From Cosmogony

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: The Arcane Order - Distortions From Cosmogony. Udgivet 09. juni 2023 via Black Lion Records. Danske The Arcane Order er ude med en ny plade. Og er det noget værd at skrive hjem om, spørger du? Svaret er simpelt og kort: Ja.   Hvis du...Blastbeats og lyrik i harmoni