Anmeldelse af Blue Rose Down – It Might Get Dark. Udgivelse d. 18. august 2023, selvudgivet.
Når en rose falmer, blomstrer en ny på trods.
Blue Rose Down består af Thejs Nyland Sørensen, der både synger, spiller guitar (og percussion, mundharmonika med flere instrumenter) og skriver sangene. Han betegner selv genren som “outlaw country”, men han kan bedst sammenlignes med D-A-Ds debut-EP, Standing On The Never Never (1985), og Johnny Cashs American Recordings-pladerne (1994-2010) specielt det posthume Ain’t No Grave (2010). De tre plader har samme nerve, melankoli og poetiske tekster. Thejs giver musikken en god blanding af amerikansk og dansk lydbillede, som D-A-D også leverede på “Never Never (Indian Love)”.
Thejs er en ung mand på 30, men lyder som en i 60’erne med al sin livserfaring i stemmen og lyrikken. Thejs lyder som om, han har levet et helt liv med de op- og nedture, der følger med, hvilket han nok også har, men det er de færreste jævnaldrende, der har så meget relevant på hjerte som ham.
EP’en består af fem numre, hvor “Loner” er den, der skiller sig mest ud mest på grund af en mundharmonika-solo, der gør den mere folket. Det betyder ikke, at resten af sangene er dårlige, de er alle fem lige gode. Thejs’ stemme er lidt nasal, men når musikken spiller (tøhø), tænker man ikke over det. På “Hang” synger Thejs truende: “I’m gonna see you all hang / I’ve got a feeling that you won’t survive… I’m gonna cut you down / I’ve got a feeling that you won’t survive… I’m gonna dig you down / I’ve got a feeling that you won’t survive…” og lettere ironisk på “Born Against My Will”: “Good morning dear anxiety / I missed you for a while”. Uanset om han er sarkastisk eller seriøs, lytter man til hvert et ord.
It Might Get Dark indfrier løftet om, at det bliver mørkt, men der er stadig nuancer i tristessen, der også er brug for for at komme videre (i livet). Blue Rose Down og Thejs har potentiale til at blive rigtig store, hvis lytterne accepterer mørket, ellers kan de drikke et glas whisky, og så er de nok godt på vej.
I forhold til forgængeren, Bastard Blues, er denne mindre rocket, men det er okay, når det musikalske niveau er så højt som det er.
It Might Get Dark trackliste:
- Hang
- Born Against My Will
- Hate and Grief
- Loner
- Praying for Hell to Break Loose
