Alice Cooper

Chaosbay uden kaos

-

Anmeldelse af Chaosbay – 2222. Release d. 29. juli 2022 via Circular Wave Records. 

Om 200 år i år 2222 er det umuligt at skelne mellem fiktion og fakta; ingen ved, hvad krig er, og der hersker hjemløshed. Dét har Chaosbay lavet et konceptalbum om, og det er okay…

 

Chaosbay er et tysk metalcoreband, der startede med at spille sammen i 2012, og albummet 2222 er deres tredje udspil efter Vasilisa (2015) og Asylum (2020). I forhold til disse albums er 2222 mere af samme skuffe, så hvis man kunne lide de forhenværende, bliver man her ikke skuffet. 

2222 startes og afsluttes af “New Age”, der har mellemøstlige strenge- og blæseinstrumenter, ligesom Jonathan “Korn” Davis’ soloalbum Black Labyrinth (fra 2018), bare mere “futuristisk” og knapt så 00’er/10’er-agtigt… 

Forsangeren i Chaosbay, Jan Listing, kan både synge clean og growle. Men desværre synger han mere clean end growler, hvilket er for kedeligt at lytte til i længden. Selvfølgelig er det en svær balancegang, og det kommer an på sangen/albummet/kunstneren, men jeg synes, at det skal minimum være 60 % growl og 40 % clean, og ikke 70 % clean og 30 % growl, som det er tilfældet med Chaosbay.
Det er ikke kaotisk nok, bølgerne er ikke høje nok, og strømmen er ikke stærk nok. Sangteksterne fejler intet, faktisk er jeg vild med konceptalbums, interne referencer og callbacks i strofer som f.eks: “A new age / A new world / A new life” (i “A New Age”, “Future Of Death”, “Avalon”) samt “Let it burst” (i “Future Of Death” og “2 Billion”).

På albummet er der hele tre gæsteartister: Det canadiske, groove-metalband ONI, danske Mirza Radonjica fra metal(core)bandet Siamese og amerikanske Alexia Rodríguez fra metalcorebandet Eyes Set To Kill. I april 2017 så jeg ONI (og Forever Still), da de varmede op for Children Of Bodom i Pumpehuset, København. Ærligt talt, så havde jeg helt glemt ONI, og hvis jeg ikke vidste, at det var med dem, kunne jeg ikke genkende dem – i modsætning til Mirzas vokal på “What Is War”. Eyes Set To Kill kendte jeg ikke på forhånd, men Alexia Rodríguez synger mindst lige så godt som Jan Listing, hvis ikke en my bedre. 

Der er massere af riffs, soli og breakdowns af Alexander Langner (guitar), Matthias Heising (bas) og Patrick Bernath (trommer), som der også “bør” være i metalcore. I mange numre har det instrumentale et rigtig højt niveau, desværre ødelægge den cleane og alt for pæne vokal det. Hvis der bare var mindre clean vokal eller mere growl, ville albummet få en højere karaktér (måske 4 stjerner), så derfor må Chaosbay nøjes med 3 stjerner for et mere moderat udfordrende konceptalbum om fremtidens samfund, desværre. 

 

Chaosbay – 2222 trackliste:

  1. New Age
  2. Passenger feat. ONI
  3. Future Of Death
  4. 2 Billion
  5. What Is War feat. Siamese
  6. All This Beauty Can´t Be Real
  7. How Long
  8. Avalon
  9. Eternal Eyes
  10. Home feat. Eyes Set To Kill
  11. Catch-22 (instrumental)
  12. New Age (Reprise)
Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Chaosbay - 2222

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Chaosbay - 2222. Release d. 29. juli 2022 via Circular Wave Records.  Om 200 år i år 2222 er det umuligt at skelne mellem fiktion og fakta; ingen ved, hvad krig er, og der hersker hjemløshed. Dét har Chaosbay lavet et konceptalbum om,...Chaosbay uden kaos