Corona drillede Defecto og Junkyard Drive

Anmeldelse af: Defecto + Junkyard Drive. Store Vega – København. 27. november 2020.

Da denne koncert blev annonceret for nogle måneder siden, turde jeg knapt nok håbe på, at det blev gennemført. Men det gjorde det alligevel – heldigvis.

Foto: Tommy Sonne Skøtt

Junkyard Drive

Roskildenserne i “Junkyard” er blevet en “darling” for et par stykker her på redaktionen og også ude på livescenerne – og med god grund. Deres oldschool rock a la Guns ‘N’ Roses, AC/DC, Iron Maiden og Bon Jovi kombinerer de med en velkendt stil med mere punch end de førnævnte koryfæer.

Det føles lidt som at køre på motorvejen, men man kun må køre 50 km/t i stedet for 130, når man ikke må synge/råbe/huje med undervejs (grundet Corona-restriktioner. red) – man kommer fremad, men det går lidt træt. Det synes bandet vist også, fordi det virkede som om, de lige skulle spille sig varme. Det “løste” de på “Backseat Baby”, hvor det var bandmedlemmerne, der sang omkvædet på skift, og så skulle publikum vurdere, hvem der var bedst, i stedet for at det var publikum, der sang. “Afgørelsen” udeblev, men de var også ca. lige gode.

Det var “heldigvis” ikke alle, der efterlevede Vegas krav om at undgå at synge med. Under det sidste vers i “Geordie” (bedre kendt som “Langebro” på dansk) stemte næsten alle i, og det var dejligt rebelsk.

Tidligere på året forlod deres gamle guitarist Birk bandet. Siden da de haft Kristoffer fra Lucer med til koncerterne. Man skulle næsten tro, at han altid har været med, fordi han passer perfekt ind både socialt og fagligt.

De nyeste sange, “Mama” og “Home”, var uden tvivl højdepunkterne, som jeg nu glæder mig til at høre på deres kommende album. Men denne koncert får 4 stjerner for en udmærket oplevelse, men som også var en lidt tynd kop kaffe.

Anmeldelsen fortsætter efter sætliste samt koncertfoto

Sætliste
Sucker For You Love
Sweet Little Dreamer
Backseat Baby
Pauline
Mama
Geordie
Home

Defecto

Da jeg anmeldte Defectos seneste album, Duality, i oktober (læs anmeldelsen HER), kritiserede jeg “Paradigm of Deceit”, “Washed Away” og andre numre, for være for bløde og poppede, så jeg glædede mig til at høre dem live i håb om, at det ville blive tungere…

Ikke overraskende var (release-)koncerten præget af sange fra Duality, hvilket også faldt i god jord. Allerede ved de første tre numre, “Rings of Saturn”, “The Uninvited” og “Rise”, var tempoet, euforien og entusiasmen høje. Både Frederik Møller og Nicklas Sonne spillede så kækt og frækt på deres guitarer, at det næsten slog gnister!

Men også de ældre numre bl.a. “Nemesis”, “Savage” og “We’re All The Enemy” scorede næsten lige så mange points. Mikkel Christensen lignede lidt en sadomasochist, når han straffede sine trommer – det var lige så tilfredsstillende for bandet at spille som for publikum at høre/se det.

Nicklas Sonne fortalte hvor meget, de havde ventet på at udgive deres nye album og spille koncert igen. Deres seneste koncert var i juni 2019, hvor han efterfølgende fik lungebetændelse i otte måneder.

Han spurgte flere gange publikummet om noget, hvorefter han tyssede på dem (pga. Corona). Det gav både bifald og latter fra publikum.

Efter 1,5 times koncert kunne jeg konkludere, at deres ballader kun var en brøkdel bedre live end på studieversionen, hvilket tog lige toppen af koncerten for mit vedkommende. Hele koncerten var absolut godkendt, men Corona-restriktionerne fik ikke en til at glemme tid og sted, fordi man bevidst ikke måtte synge med, juble osv.

På en måde ville jeg måske havde foretrukket at undvære koncerten helt, men det er jo ikke Defectos skyld. Defecto sluttede af med “Excluded”, hvilket var en ideel afslutning. De eneste numre, jeg savnede den aften, var “Gravity” og “Untamed”.

På grund af Corona og balladerne får Defecto “kun” 4,5 stjerner.

Sætliste:

Rings Of Saturn
The Uninvited
Rise
Nemesis
Drifting Into Blackness
The Nameless Apparition
Paradigm Of Deceit
All For You
Washed Away
Tempest
Endlessly Falling
Savage
Ablaze
The Sands Of Time