Alice Cooper
Forside Anmeldelser Albums D-A-D rocker rollatoren

D-A-D rocker rollatoren

Author

Date

Category


Anmeldelse af: D-A-D – A Prayer For The Loud. Udgivet 31. maj 2019 via Mermaid Records.

“The old man says Nothing Ever Changes”
– ej heller D-A-D.

D-A-D har eksisteret i 35 år (siden 1984), har udgivet 11 studiealbums med 129 sange på sammenlagt, 8 opsamlings- og livealbums plus bonus-tracks. Det er over gennemsnittet for et dansk rockband og meget imponerende.

Derfor skærer det også dybt i hjertet på en gammel D-A-D fan, når de udgiver et album, der mest af alt lyder forudsigeligt og gennemsnitligt. Sangene fænger ikke på samme måde, som de gjorde på deres seneste Monster Philosophy og DIC-NII-LAN-DAF-TERD-ARK. Selv Jesper Binzers country-rock-soloplade, Dying Is Easy, virker mere overskudsagtigt og spændende.

Er D-A-D blevet helt talentløse?
Nej – Jacob kan stadig spille guitar, som ingen anden i dette kongerige, og Jesper synger stadig godt. Men det virker lidt for forceret. D-A-D har været igennem en mindre krise siden sidste studiealbum (2011), og det kan jeg godt høre. Spilleglæden, originaliteten og fandenivoldskheden mangler på en måde.

Selv albumcoveret ligner noget, der er løgn. Bl.a. fordi “For The Loud” står med store blokbogstaver i en gennemsigtig og kedelig skrifttype, som et grimt vandmærke. Heller ikke singlecoveret til Burning Star er mange stjerner værd. D-A-D plejer ellers at lave flotte covers med deres maskot Molly på, som på Helpyourselfish og Monster Philosophy.

Der er ingen specielle numre, jeg vil fremhæve, fordi ingen har “breaking news”-potentiale. Dog er Happy Days In Hell mindre dårlig end de andre, da den er bare lidt tvetydig og har kraft.

Som D-A-D synger i deres gamle sang As Common As: “There’s a fine line between being important and impotent” – den linje har de nu selv krydset. Det er på mange måder et middelmådigt album, som jeg derfor kun giver 2 stjerner.

 

Tracklist:
Burning Star
A Prayer For The Loud
Nothing Ever Changes
The Sky Is Made Of Blues
The Real Me
No Doubt About It
A Drug For The Heart
Musical Chairs
Time Is A Train
Happy Days In Hell
If The World Just

D-A-D - A Prayer For The Loud

Recent posts

The Brutal Corner – Devourment “Obscene Majesty”

Anmeldelse af: Devourment - Obscene Majesty. 16. august 2019. Vores nye tiltag, The Brutal Corner, tager Devourments kommende udgivelse under kærlig og ondskabsfuld behandling. Lige rundt...

Højeksplosiv hardcore for de få

Anmeldelse af: Converge. Avalon, Roskilde Festival. 06. juli 2019. Converge leverede en koncert med enorm energi for et halvfyldt Avalon på sidste dagen af årets...

Nostalgi, der tilhører alle

Anmeldelse af:Phil Anselmo & The Illegals. Avalon, Roskilde Festival. den 06. juli 2019. Der var i sandhed lagt i kakkelovnen til en ond omgang fællesskråleri,...

Kongen leverede, men mere var ønsket

Anmeldelse af: King Diamond. KB Hallen, Kbh. 10. august 2019. Så kom tiden endelig til at turen skulle gå fra Bornholm til Frederiksberg og KB...

Fransk hardcore-punk med tyngde

Anmeldelse af: Barque - "Pyre Builders". 14. januar 2019. Dette Franske band fra Lille, et stykke nord for Paris, kommer her med en hårdtslående, tung...