Anmeldelse af Soulfly d. 20/06-2025 på Helvíti, Copenhell.
Soulfly startede en støvet hoppefest, med deres bouncy riffs og rytmer på Helvíti.
Foto: Anders Groos Mikkelsen.
Der er et glimrende fremmøde i den bagene sol foran Helvíti, idet brasilianske Soulfly går på scenen, klar til at give publikum nogle musikalske øretæver. Der går ikke mange øjeblikke, før støvet i sandhed får lov til at rejse sig oppe i pitten, hvor folk opfordres, og faktisk følger opfordringen, til at hoppe løs til bandets bouncy NU-metal lydende riff og til tider decideret eksotiske rytmer.
Lyden foran Helviti er ganske glimrende under de brasilianske udfoldelser. Der er godt knald på bunden, hvilket blot forstærker hvor hoppevenligt Soulflys musik egentlig er. Måske lyden er til den lidt grynede og støvede side, men dette fungerer egentlig fint med bandets NU-Metal. Riffsne er solide og sammenspillet lige så. Det er tydeligt at Soulfly vil starte en tidlig eftermiddagsfest, og de er tydeligvis ikke påvirkede af det varme vejr; der er da i hvert fald god energi på scenen. Det gør de forreste rækker af publikum heller ikke. Der kommer gang i flere store circlepits så støvet virkelig kan få sig en tur rundt om scenen. Festen opstår!
Musikalsk set siger Soulfly ikke den anmelder meget, men der opstår alligevel sporadiske øjeblikke i bandets koncert, hvor noget lige fanger lidt ekstra opmærksomhed, fordi det er sejt. Til trods for at musikken ikke siger mig det store, er det meget tydeligt at se på publikums reaktioner, at det siger andre rigtigt meget. Da bandet skal spille ‘Jumpdafuckup’, får de i bedste Slipknot stil folk til at sætte sig ned før hoppefesten starter. Enormt effektivt og meget store dele af publikum ”hopper” (tøhø) med på legen. Afslutningsvist får vi “Eye For An Eye” som sætter et endegyldigt punktum for brasilianernes hoppefest. For mit temperament bliver det lidt til et overbrugt trick med at hoppe, da det ord der bliver brugt mest i løbet af hele koncerten er “jump”, og vi er altså ikke til Van Halen koncert.
Soulfly med Max Cavalera i front leverer (formentlig) årets helt store hoppefest oppe på Helviti fredag eftermiddag, hvor pitten i billedlig forstand ofte agerer hoppeborg. En solidt spillet koncert, med god festlig energi, men musik der er til den træge side til lige denne anmelders smag.
Se galleriet af Anders Groos Mikkelsen under her
