Alice Cooper

Danefae vil ha’ magten, æren og evigt liv

-

Anmeldelse af Danefae, d. 19.06.25 på Gehenna, Copenhell.

P.S: Danefae er håb, drømme, følelser, tunge riffs og progressive rytmer – amen!

Foto: Tommy Skøtt.

Efter første sang bad forsanger, Anne Olesen, om 20 sekunder til at redeem’e sig selv. Hun kom nemlig til at sige “Wacken Metal Battle” i stedet for “Copenhell”, men det var hurtigt tilgivet – alle var på Danefaes side denne eftermiddag. Flere gange blev jeg rørt – Danefae var så autentiske og nærværende, også selvom de synger på dansk, så er deres musik så universel at de kan erobre hele Europa – og verden med!

Det var måske kun de forreste der headbangede, men der var mange crowdsurfere, der bevidnede at de ikke var alene i skoven. På “P.S. Far er Død” gæstede Frederik Jensen fra Thus i stedet for Andreas Dahl-Blumenberg fra Feather Mountain. Thus, vandt som bekendt både Wacken Metal Battle 2024 finalen i Danmark og i Tyskland, så det gav rigtig god mening at de havde ham med på scenen. Publikum var også glade for at se (og høre) ham.

Under hele koncerten var der også to korsangere: Andrea og Camilla, og de komplimenterede Annes vokal til perfektion, og gav flere nuancer til sangene. Flere gange stod til bomstille på scenen uden at fortrække en mine, hvilket både var sært dragende og “stenet” – på den gode måde.

Koncerten blev afsluttet af “Sang om Håb”, men man kunne konkludere, at det ikke kun var en sang, men en hel setliste.

Mads Pristed
Mads Pristed
Lærer, grafiker og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Danefae

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Danefae, d. 19.06.25 på Gehenna, Copenhell. P.S: Danefae er håb, drømme, følelser, tunge riffs og progressive rytmer - amen! Foto: Tommy Skøtt. Efter første sang bad forsanger, Anne Olesen, om 20 sekunder til at redeem'e sig selv. Hun kom nemlig til at sige "Wacken Metal...Danefae vil ha' magten, æren og evigt liv