Alice Cooper

De genopstandne helte

-










  • Invocator

4









Anmeldelse af: Invocator, Copenhell Pandæmonium. 22. juni 2017.

Genopståede Invocator var træfsikre på den mindste scene, der kun bød på mindre skønhedsfejl.

Stemningen var positivt anspændt foran Pandæmonium-scenen, før esbjergensiske Invocator skulle optræde igen for første gang i mange år.
Der var ældre ansigter at beskue ved min side, men de opførte sig som 4-årige børn på en juleaften med ubegrænset slik til rådighed: ENDELIG skulle man opleve det legendariske band live!

Noget af det første, der slog mig, var, at musikken hos drengene virker tidløs. For den her semi-unge knøs, der aldrig har set bandet live før, var det som om, at numrene sagtens kunne være blevet skidt ud af en omgang Meshuggah eller Gojira forleden. Især var jeg imponeret over numre som “Doomed to Be” og “Dying to Live”.

Jeg fornemmede også det, man ville kalde lidt et fy-ord: Der var lidt djentede elementer, før den slags blev moderne at bruge, og bandet har uden tvivl ubevidst være fanebærere for den genre. Det ved man vist allerede, hvis man har hørt deres bagkatalog, men at høre numrene fremført kontemporært med de andre fremadstormende i spændingsfeltet mellem industrial, djent og progressiv metal gav stemning af, at Invocator bestemt stadig er relevante at opleve live, selvom der er mange år baglæns til den seneste udgivelse.

Men det er så også her, at performancedelen havde eroderet lidt “siden sidst”. Man kunne godt mærke, at drengene lige skulle vænne sig til at være sammenspillende igen, og der var lidt pletter på leadguitarfremførslen.

Det er dog i bagatelafdelingen, for det, som for nogle var et nostalgisk gensyn, og som for visse andre blev en dåb – undertegnede iblandt – kunne de bare have stået bomstille uden et ord og fyret den af. Men når de fortsætter med at spille live, så skal den lige have et skud adrenalin og tightness i udførslen.

 

Share this article

Recent posts

Perfektionistisk progressivitet

Anmeldelse af: Iotunn - Access All Worlds. 26. februar 2021. Metal Blade Records. Dansk/færøske Iotunn har med deres seneste album, ’Access All Worlds’, begået intet...

En alenlang ode til de ar, vi bærer

Anmeldelse af: Harakiri for the Sky - "Mære". Udgivet 19. februar 2021 via AOP Records.  Harakiri for the Skys ellers så fine intentioner for deres...

Interview med danske ARCHON

Et interview med et nyt skud på den danske metalstamme! Et af de nyere bud på, hvordan morgendagens metal skal lyde, findes i form af...

De er skøre, de finner

Anmeldelse af: Korpiklaani - Jylhä. Udgivet d. 5. februar 2020 via Nuclear Blast Records. Korpiklaani kan være lige så fjollede som Alestorm, Steel Panther og...

Shotgun Revolution skyder med løst krudt

Anmeldelse af: Shotgun Revolution - IV. Release d. 5. februar 2021, selvudgivet. Nogle bands skyder med skarpt og rammer, men Shotgun Revolution laver en "forbier".    I...

Popular categories