Alice Cooper

De genopstandne helte










  • Invocator

4









Anmeldelse af: Invocator, Copenhell Pandæmonium. 22. juni 2017.

Genopståede Invocator var træfsikre på den mindste scene, der kun bød på mindre skønhedsfejl.

Stemningen var positivt anspændt foran Pandæmonium-scenen, før esbjergensiske Invocator skulle optræde igen for første gang i mange år.
Der var ældre ansigter at beskue ved min side, men de opførte sig som 4-årige børn på en juleaften med ubegrænset slik til rådighed: ENDELIG skulle man opleve det legendariske band live!

Noget af det første, der slog mig, var, at musikken hos drengene virker tidløs. For den her semi-unge knøs, der aldrig har set bandet live før, var det som om, at numrene sagtens kunne være blevet skidt ud af en omgang Meshuggah eller Gojira forleden. Især var jeg imponeret over numre som “Doomed to Be” og “Dying to Live”.

Jeg fornemmede også det, man ville kalde lidt et fy-ord: Der var lidt djentede elementer, før den slags blev moderne at bruge, og bandet har uden tvivl ubevidst være fanebærere for den genre. Det ved man vist allerede, hvis man har hørt deres bagkatalog, men at høre numrene fremført kontemporært med de andre fremadstormende i spændingsfeltet mellem industrial, djent og progressiv metal gav stemning af, at Invocator bestemt stadig er relevante at opleve live, selvom der er mange år baglæns til den seneste udgivelse.

Men det er så også her, at performancedelen havde eroderet lidt “siden sidst”. Man kunne godt mærke, at drengene lige skulle vænne sig til at være sammenspillende igen, og der var lidt pletter på leadguitarfremførslen.

Det er dog i bagatelafdelingen, for det, som for nogle var et nostalgisk gensyn, og som for visse andre blev en dåb – undertegnede iblandt – kunne de bare have stået bomstille uden et ord og fyret den af. Men når de fortsætter med at spille live, så skal den lige have et skud adrenalin og tightness i udførslen.

 

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

Discover

Latest

Tygers taber terræn

Anmeldelse af: Tygers Of Pan Tang - Ambush (reissue). Release 18. september 2020 via Mighty Music/Target Group.   Britiske Tygers Of Pan Tang er særdeles aktive...

Lidt fra hver ende af spektret

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september. Del 2 af 2. Hvor førstedagen af årets udgave af Raise Your Horns-festivalen...

Det skete – rent faktisk – i de dage!

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september 2020. Del 1 af 2. Det er næsten ikke til at tro, men...

Chill Anselmo

Anmeldelse af: En Minor - When The Cold Truth Has Worn Its Miserable Welcome Out. 04. september 2020 via Season of Mist. Der skrues op...

Fotoreportage: Artilley + Manticora

Fotoreportage fra: Artillery + Manticora. Amager Bio, Kbh. 04. september 2020. Hvordan ser metalkoncerter ud anno efteråret 2020 i denne tid? Det kan du få...