Alice Cooper

Den godkendte koncert

-

Anmeldelse af: (0) + Shadowspawn. Tapperiet, Køge. 01. oktober 2021.

Nogle koncerter er hverken pivringe eller af den fænomenale slags – så man bemærker mere de andre omstændigheder til sådan en koncert.

 

Foto: Magnus Karms Blichfeldt

Efteråret havde meldt sin ankomst, da jeg selv var ved at melde min ankomst til det køgensiske spillested Tapperiet, som der efterhånden har fået en genfødsel i deres metal- og rockafdeling med koncerter, så det er værd at tage turen hertil.

Allerede på vejen til koncerten stødte jeg på et par ligesindede, der havde svært ved at finde vej, som for mit vedkommende ikke er noget problem, thi jeg har gået til koncerter samme sted siden midten af 00’erne – så jeg måtte yde assistance ved at slå dem følge med dem det sidste stykke vej.

Det skulle blive et symptom på aftenen: Folket var det (begrænset), mens de lokale udeblev.

 

Shadowspawn
Allerede efter første nummer fra de dejlige dødsmetaldrenge i Shadowspawn lod det sig bemærke med fremmødet, da forsangeren kækt med et glimt i øjet sagde: “Aldrig har 16 mand fyldt så meget!”

For Tapperiet kom til at ligne en hal, der skulle have inspektion af en udvalgt skarre, der – med lidt god vilje – kunne tælles på få hænder.
Og for en sjælden gangs skyld var jeg vist med til at trække gennemsnitsalderen ned…

Jo, tak, men hvad med musikken, spørger du måske?
Det er her, jeg skal bede dig rette opmærksomheden mod overskriften i rubrikken, for det var en godkendt koncert af den slags, hvor der var små lydfejl, publikum var joviale og deslige var bandet; lyden var tør på den gode måde, mens guitarerne nogle gange havde en tendens til at mudre sammen i lydbilledet, men ellers var der ikke meget at skrive hjem om (som jeg så forsøger på her).

Og så blev der lavet nogle skønhedsfejl, som egentlig bare trak opad på hygge-skalaen, men man havde også lidt en fornemmelse af, at det her kunne have været en koncert i øvelokalet for lige at støve rusten af sig – ikke fordi musikniveauet var lavt, men fordi intimiteten var lige nær (eller fjern?) nok ved antallet af det sparsomme publikum.

 

På et tidspunkt ville jeg træde af på naturens vegne, så jeg måtte retur til indgangsområdet ved spillestedet for at finde toiletfaciliteterne, og her havde jeg forventet så i det mindste at kunne tælle en håndfuld publikummer i forlokalet, der måske var på vej ind på spillestedet nu eller sparede kræfterne til hovednavnet.

Men har var ingen foruden en mand, der sov på en bænk udenfor(?) og bartenderen, der tydeligvis kedede sig bravt

 

(0)
Nuvel, folket havde vel glædet sig til hovednavnet, der har haft vind i sejlene med deres post/black/doom/drone metal, som jeg personligt blev lidt småforelsket i, da jeg hørte dem, da de kom frem i sin tid.

Så det var en koncert, jeg havde glædet mig en del til, men atter kan jeg bare sige: Den var godkendt.

Man kunne godt mærke, at der, hvor lydfolkene stod, der var lyden bedst, for der var mulighed for at vandre rundt i hele salen uden problemer, hvor lyden ikke var tilsvarende god.
Bandet fik da skabt en god stemning, men den indkapslede aldrig en; og den transcenderende sindsoplevelse, jeg lidt havde udset mig, udeblev, for de repeterende guitarer og længere passager oversteg aldrig sig selv end andet end at… blive ved.

Og når der trods alt havde været lidt mere smadder på ved opvarmningen, så falder det hele lidt til jorden, når (0) herefter ikke formår at løfte oplevelsen til noget andet og anderledes, som deres musik lægger op til (eller også havde jeg andre forventninger); man kunne være flabet at sige, at det til sidst blev en anelse kedeligt.

Men derfor spillede bandet godt nok til, at det blev en godkendt (dér var den igen!) oplevelse, som ikke er mindeværdig på hverken den helt dårlige eller overdådigt positive front.

 

Og det får mig til at afslutte med min indledende oplevelse: Det publikum, jeg snakkede med, var hovedsageligt kommet langvejs fra; bevares, der var skam folk, man kendte og var fra omegnen, men jeg begyndte at få bekymrende tanker tilbage til dengang, hvor man dårligt kunne få en håndfuld mennesker ind til en metalkoncert på Tapperiet eller i Køge for den sags skyld.

Nu ved jeg ikke, hvordan tilstanden er ved de andre genrekoncerter på Tapperiet, men med tanke på, at det var weekend dagen efter, og landet er åbnet op, så var det alt, alt for får, der dukkede op.

Så til jer lokale: Kig da lige forbi næste gang den 15. oktober, hvor The Haunted spiller sammen med Hatesphere (Man kan vinde billetter til koncerter på vores Facebookside HER.). Alle jer andre er også velkomne!

 

Se et par billeder fra fotografen Magnus Karms Blicfeldt fra aftenen her:

REVIEW OVERVIEW

Shadowspawn
(0)

Share this article

Recent posts

Popular categories