Alice Cooper

Den progressive baronesse har klasse

Anmeldelse af: Baroness – Gold & Grey. Release 14. juni 2019 via Relapse Records.

Med fronten mod fjender og ryggen vendt mod allierede

På Copenhell 2017 hørte jeg Baroness for første gang live. En gammel chef havde anbefalet dem til mig, og efter at have hørt deres forrige album, Purple, igennem et par gange, måtte jeg erklære mig fan. Mange af sangene på skiven havde et godt tempo og var catchy.

Forventningerne er blevet bygget op i løbet af de sidste to år og efter at have hørt de første singler “Borderlines” og “Seasons” var min nysgerrighed stadig intakt.

Baroness har et farvetema i albumtitler: Red Album, Blue Record, Yellow & Green, Purple og nu altså Gold & Grey. Det kan enten virke meget gennemført eller uopfindsomt, men med kendskab til guitarist, forsanger, sangskriver samt albumcover-kunstner, John Baizleys, kreative sind, kan man ikke blive andet end imponeret over det kunstneriske niveau.

Gold & Grey indeholder hele 17 numre, nogle dog er mellemspil og instrumentalt, men det er stadig overvældende mange. Desværre er det kun et fåtal af disse, der virkelig fænger.  Man kan sige, at flertallet af sangene er lige så harmløse, som den gamle danske film “Baronessen Fra Benzintanken” med Ghita Nørby, Dirch Passer og Ove Sprogø fra 1960. Man er egentlig godt nok underholdt, men man savner lidt, at actionniveauet stiger eksplosivt snarest, fordi det er aldrig rigtig farligt.
Baroness er også tydeligt inspireret af 60’erne og 70’erne – dog er det er mere rockmusikken med Led Zeppelin og Pink Floyd end dansk filmskat.

På “Anchor’s Lament” bliver man helt hypnotiseret af mini-refrænet “Throw me an anchor” i de mest melankolske og dybe toner forestille sig. Efterfølgende bliver man vækket op af Throw Me An Anchors hurtige tempo og noget lysere vokaler, der synger “Throw me an anchor, I hope you’ll know, When you gave me fire, I’ll make it burn”.

“Pale Sun” afslutter albummet af på bedste vis med melodiøse råb i mikrofonerne, og man spidser ører, til sidste strofe er sunget. Men der mangler et hit som “Take My Bones Away”, “Shock Me” ellerChlorine & Wine”.

Det kræver lidt af lytteren at lytte til “Gold & Grey” – man skal dedikere sin opmærksomhed mod musikken – det er ikke easy listening. Hvis man elsker Baroness’ forrige albums, vil man også elske dette. Men der mangler lidt for at det bliver et mesterværk, som Purple var, fordi det bliver lidt for langt i spyttet.

 

Trackliste:
Front Toward Enemy
I’m Already Gone
Seasons
Sevens
Tourniquet
Anchor’s Lament
Throw Me An Anchor
I’d Do Anything
Blankets Of Ash
Emmet: Radiating Light
Cold: Blooded Angels
Crooked Mile
Broken Halo
Can Oscura
Borderlines
Assault On East Falls
Pale Sun

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

REVIEW OVERVIEW

Baroness - Gold & Grey

Discover

Latest

Tygers taber terræn

Anmeldelse af: Tygers Of Pan Tang - Ambush (reissue). Release 18. september 2020 via Mighty Music/Target Group.   Britiske Tygers Of Pan Tang er særdeles aktive...

Lidt fra hver ende af spektret

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september. Del 2 af 2. Hvor førstedagen af årets udgave af Raise Your Horns-festivalen...

Det skete – rent faktisk – i de dage!

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september 2020. Del 1 af 2. Det er næsten ikke til at tro, men...

Chill Anselmo

Anmeldelse af: En Minor - When The Cold Truth Has Worn Its Miserable Welcome Out. 04. september 2020 via Season of Mist. Der skrues op...

Fotoreportage: Artilley + Manticora

Fotoreportage fra: Artillery + Manticora. Amager Bio, Kbh. 04. september 2020. Hvordan ser metalkoncerter ud anno efteråret 2020 i denne tid? Det kan du få...