Alice Cooper

Det tynde øl

-

Anmeldelse af Billy Idol d. 20/06-2025 på Helviti, Copenhell.

Billy Idol indtog Helvíti i bedste sendetid fredag aften. Det havde han ikke behøvet.

Arkivfoto: Anders Groos Mikkelsen.

Aftenens hovednavn går på scenen foran et godt udfyldt Helviti. Billy Idol er på mange måder en spøjs booking til årets festival, så det skal nok blive spændende, om den aldrende herre kan starte en fest ved Helviti.

Idol har umiddelbart lånt sit barnebarns jakke her til aften. Jeg antager at 69 årige Billy Idol har et barnebarn der kan lide punk og læderjakker med patches og nitter, for det passe faktisk slet ikke til morfar. Det føles måske nærmere lidt påtaget. Derudover går den gæve sanger i sin egen t-shirt, og det bliver måske lige i overkanten af selvfedme.

En akustisk solo er måske en kende vovet på en festival som Copenhell, men Billy Idols guitarist slipper godt afsted med det, især fordi han spiller så rent som han faktisk gør.

Der opstår en gnist af begejstring hos publikum, da klassikeren “Rebel Yell” bliver fyret af midtvejs, men nogen større fest opstår desværre alligevel heller ikke.

Bandet spiller godt, men musikalsk bliver det utroligt intetsigende meget hurtigt, og man kan dårligt lade være med at spørge sig selv, om hvad fanden dette egentlig laver på Copenhell? Og hvorfor skal det optage et headlinerspot, hvor ingen andre åbenbart må spille? Manglen på alternativer brillerer under denne koncert, måske ikke i så høj grad som under Guns N Roses for nogle år siden, men mindre kan gøre det.

Lyden er til gengæld god. Man kan høre så godt som alt på scenen, hvor vokalen dog stadig godt kunne tåle et lille nøk opad. Til trods for god lyd bliver dette aldrig rigtigt til den fest eller store oplevelse som man håber på fra et hovednavn.

Som afslutning på aftenen får vi naturligvis hittet “White Wedding”, men lad os ikke håbe at der er indgået giftemål mellem Copenhell og Idol, da de helt tydeligt vil være et umage par.

Billy Idol laver på ingen måde en strike, i den bowlingturnering som er kørende oppe på Helviti. Han får ikke engang en spare, med et show der hurtigt vil gå i forglemmelsens land på dette års Copenhell.

 

ANTAL STJERNER

Billy Idol

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Billy Idol d. 20/06-2025 på Helviti, Copenhell. Billy Idol indtog Helvíti i bedste sendetid fredag aften. Det havde han ikke behøvet. Arkivfoto: Anders Groos Mikkelsen. Aftenens hovednavn går på scenen foran et godt udfyldt Helviti. Billy Idol er på mange måder en spøjs booking...Det tynde øl