Dissonans og smadder

Fange

Salen omvæltes i mørke, da aftenens første band entrerer scenen. Det står tydeligt klart, at der skal til at deles nogle læsterlige klø ud fil de fremmødte. Franske Fange spiller sludge metal med store aner fra industrial-genren, f.eks. kører der trommer og et kraftigt backbeat som playback, og dette fungerer faktisk overraskende godt, ikke bare i forhold til gruppens lydbillede, men også i forhold til deres optræden.

Ét er godt med knald på bandet, hvor især sanger Matthias Jungbluth og bassist Antoine Perron får svedt godt igennem. Energiniveauet er sindssygt højt, og der tales simpelthen løs på scenen. Desværre er publikum umiddelbart lidt midt-på-ugen-trætte, og der kommer ikke rigtigt meget mere respons end jubel og lidt sporadisk headbanging, til trods for at Fange i sandhed spiller ”slås musik”.

Lyden er glimrende, og det spiller absolut med de rigtige instrumenter i forhold til backing tracket. Dette skaber grundlaget for nærmest alt den industrial-inspiration der skinner igennem i franskmændenes kaotiske musik, og dette ville nemt falde pladask til jorden, såfremt at lyden ikke fungerer.

Det kaotiske show fører også en tabt bas med sig, da straplocks fejler. Da Jungbluth så forsøger at hjælpe med at få remmen på igen, er det tydeligt ilde aetog i kampens hede får han et solidt los af bassisten. Det kaotiske show skinner virkelig igennem.

Fange formår at fange de fremmødte publikummers gunst, også selvom der ikke rigtigt kommer gang i heavy-dansen på gulvet. Franskmændene viser at industrial og kaotisk hardcore inspireret sludge sagtens kan gå hånd i hånd, og faktisk så har være super spændende og grumt.

Ulcerate

Efter en glimrende hors d’oeuvre med Fange, er det blevet tid til aftenens hovedret. Ulcerate går på scenen for et tæt pakket Radar og til forventninger der nærmest bare summer i det godt pakkede og mørke lokale.

Ulcerate spiller afsindigt teknisk og led avantgarde ekstrem metal, og det kan i den grad høres og mærkes på musikken, der for mange formentlig vil være svært at hitte hoved og hale i. Vi er ovre i samme dur som bands ala Abyssal, Deathspell Omega og Portal, så der er i den grad dømt smæk for skillingen!

Bandets sammenspil er utroligt stramt, og særligt imponerer trommeslageren med sine vilde og mange blast beats, og legende spil. Bassen er grum og tung, imens guitaren flyver rundt i alskens eksotiske og dissonante skalaer. Det er utroligt tungt.

Lyden spiller afsindigt godt, hvor denne anmelder står på de forreste rækker. Alt går klart igennem, hvilket det virkelig også bør med så teknisk musik som den Ulcerate er leveringsdygtige i. Der sker utroligt meget i bandets musik, og det får heldigvis lov til at blive hørt her til aften, med en lyd der er dejligt skarp og velbalanceret.

Der er måske ikke så meget aktivitet på scenen som man måske kunne forestilles at forvente af et band med så voldsomt et bagkatalog som new zealænderne har, men med så teknisk musik er det forståeligt at man ikke flyver rundt på scenen, som Fange gjorde det tidligere på aftenen. Bandets gejst og temperament passer egentlig godt til musikken. Aftenens publikum kom er heller aldrig helt op i gear, og moshpits ser vi slet ikke på Radar her til aften.

Ulcerate viser hvordan den lede avantgarde ekstrem metal skal leveres, med et utroligt stramt sammenspil, tonsertung og dynamisk lyd, og ikke mindst en sætliste der får sparket det ellers onsdags inaktive publikum lidt i fjæset.

Herunder kan du se vores galleri fra aftenen taget af anmelder og fotograf Bastian Reinholdt Madsen.