Fange
Salen omvæltes i mørke, da aftenens første band entrerer scenen. Det står tydeligt klart, at der skal til at deles nogle læsterlige klø ud fil de fremmødte. Franske Fange spiller sludge metal med store aner fra industrial-genren, f.eks. kører der trommer og et kraftigt backbeat som playback, og dette fungerer faktisk overraskende godt, ikke bare i forhold til gruppens lydbillede, men også i forhold til deres optræden.
Ét er godt med knald på bandet, hvor især sanger Matthias Jungbluth og bassist Antoine Perron får svedt godt igennem. Energiniveauet er sindssygt højt, og der tales simpelthen løs på scenen. Desværre er publikum umiddelbart lidt midt-på-ugen-trætte, og der kommer ikke rigtigt meget mere respons end jubel og lidt sporadisk headbanging, til trods for at Fange i sandhed spiller ”slås musik”.
Lyden er glimrende, og det spiller absolut med de rigtige instrumenter i forhold til backing tracket. Dette skaber grundlaget for nærmest alt den industrial-inspiration der skinner igennem i franskmændenes kaotiske musik, og dette ville nemt falde pladask til jorden, såfremt at lyden ikke fungerer.
Det kaotiske show fører også en tabt bas med sig, da straplocks fejler. Da Jungbluth så forsøger at hjælpe med at få remmen på igen, er det tydeligt ilde aetog i kampens hede får han et solidt los af bassisten. Det kaotiske show skinner virkelig igennem.
Fange formår at fange de fremmødte publikummers gunst, også selvom der ikke rigtigt kommer gang i heavy-dansen på gulvet. Franskmændene viser at industrial og kaotisk hardcore inspireret sludge sagtens kan gå hånd i hånd, og faktisk så har være super spændende og grumt.
Ulcerate
Efter en glimrende hors d’oeuvre med Fange, er det blevet tid til aftenens hovedret. Ulcerate går på scenen for et tæt pakket Radar og til forventninger der nærmest bare summer i det godt pakkede og mørke lokale.




