Ghost, Amager Bio, København 2015
1 anti-pave og 5 ’Nameless Ghouls’ træder ind på en scene – det kunne lyde som starten på en dårlig joke, men det er faktisk opskriften på noget helt fantastisk. Nemlig, bandet Ghost. De inviterede lørdag til udsolgt satanisk messe i Amager Bio og det endte med fest.
Amager Bio lagde i lørdags omgivelser til noget helt specielt. Vi blev nemlig budt indenfor til audiens hos den skræmmende dæmon lignende anti-pave, Papa Emeritus III og hans sataniske maskebærende håndlangere, også bedre kendt som de identitetsløse ’Nameless Ghouls’. Med det nye album ”Meliora” i bagagen som udkom tidligere på året (som i øvrigt modtog hele 6 velfortjente horn på Metal A Day) levede bandet op til alle de mange forventninger jeg havde inden koncerten.
Denne aften med Ghost, var mit første møde med bandet og lige fra da de trådte på scenen til nummeret “Spirit” og videre til “From the Pinnacle to the Pit” fra det nye album, kunne jeg allerede mærke at det her bliver godt, rigtig godt! De ’Nameless Ghouls’ med deres sølvfarvede djævle-lignende masker og som anti-pavens kardinaler klædt i sort, farer de rundt på scenen med en energi der er sjældent set, musikalsk mangler de absolut heller ingenting, hele koncerten er super tight leveret og jeg har ikke, og jeg gentager mig selv, ikke en finger at sætte på deres performance på nogen måde.
Det samme med Papa Emeritus III. Han styrede showets gang med en tilbageholdende karisma, som man ikke kan andet end at holde af, nok ser manden farlig ud, men uden at blande religion ind i anmeldelsen her, så er jeg ret sikker på at vi var nogle stykker der tilbedte ham denne aften og vi var da også hans hjernevaskede undersåtter, der gjorde hvad vi fik besked på og troede på det vi sang. Publikum nærede heller ingen problemer med at skråle sig igennem de italienske/latinske fraser på numrene “Con Clavi Con Dio” og “Per Aspera Ad Inferi”. Papa Emeritus III havde bogstaveligt talt publikum i sin hule hånd og med det ene velkomponeret nummer efter det andet, føltes de 2 timer, som 1 time med satans tilstedeværelse og en underskrevet kontrakt i hånden.
Der blev headbanget godt med til sangene “Majesty”, “Cirice” og “Year Zero”, sidstnævnte som personligt peakede min aften med de dæmoniske navne Belial, Behemoth, Beelzebub – Asmodeus, Satanas, Lucifer, som alle skreg med på. De mange hits kom væltende og igen skrålede folket med på den flotte “He is”, som galdt det vores liv, inden “Absolution” og den hurtige “Mummy Dust”. Afslutnings vis fik vi Roky Erickson cover-nummeret “If you have Ghost” og ekstra -ekstra nummeret “Monstrance Clock”, satte punktum for en aften der ikke skulle ha’ været anderledes på nogen måde.
Jeg er svært beruset, men ikke af alkohol (denne aften). Jeg er beruset over den fænomenale levering, musikken, det visuelle, og det okkulte ved bandet. Mange ting, der går hånd i hånd, som samles og går op i en højere enhed og bliver til et gennemtænkt, velovervejet, dystert og samtidig smukt band – Ghost. Hvis jeg skal sætte et eneste minus på bandet, så er det at de bærer masker, for det gør at man ikke kan sætte ansigter på de mennesker, der leverer noget så godt og velspillet. Men det er bagateller og rykker ikke noget fra de 6 horn som bandet får, for denne aften. Det er absolut ikke sidste gang jeg har bevæget mig for at fange en Ghost koncert, for det er så sandeligt ikke fortrudt på nogen måde.
(Aftenens setliste kan findes i Spotify-playeren i venstre side)