Alice Cooper

Eksplosiv elektronisk natfest

-

Anmeldelse af: Carpenter Brut. Pavillion, Roskilde Festival. 04. juli 2019.

Carpenter Brut leverede en koncert ud over det sædvanlige, da de gæstede årets Roskilde Festival.

 

Foto: Anders Groos Mikkelsen

Synthwave er ikke just en genre, jeg begår mig særligt meget i, og alligevel siger lige netop Carpenter Brut mig noget positivt. På plade er det et et-mands synthwave-projekt, hvor der blandes en god portion metal og rock indover. Live er koncerten med band på, og der bliver spillet op til den helt store guldmedalje her til aften på Pavillion.

Lige fra første tone skydes af på scenen, er der gang i publikummet. Der bliver danset og moshet igennem til de elektroniske toner af Carpenter Brut og showet rammer hårdt i natten. Lysshowet er muligvis det bedste på hele Roskilde Festival, på trods af at koncerten foregår på en af festivalens mindre scener.

Det er et eller andet ualmindeligt sejt over musikken fra Carpenter Brut. Man kan nærmest ikke lade være med at smile over, hvor godt blandingen imellem synthwave og rock/metal egentlig virker. Det er en kende poppet, men føles alligevel helt rigtigt. Mens man beskuer det vilde sceneshow og det voldsomme publikum, kan man vitterligt ikke lade være med at smile og lade sig blive revet med.

Lyden sidder super fedt, og alt går helt rent igennem. På trods af at Carpenter Brut langt størstedelen af tiden er instrumentalt, så sidder vokalen virkelig godt , når den endelig er der. Vokalen er enormt 80’er inspireret, men passer netop derfor også utroligt godt til den dansevenlige musik. Dette cementeres særligt i det afsluttende nummer, et cover af 80’er klassikeren “Maniac” af Michael Sembello. Dette nummer sætter virkelig gang i afslutningsfesten. Ligeledes vækker det minder om, hvor godt lige netop dette nummer er, og Carpenter Brut gør i sandhed originalen ære.

Carpenter Brut leverer altså en koncert, der langt overgår forventningerne, på årets Roskilde Festival. Der er blevet danset, smilet og holdt en fest, som har siddet lige i det skab, der står imellem metal og synthwave.

 

Anders Groos Mikkelsen tog lidt billeder af den ceremoni:

REVIEW OVERVIEW

Carpenter Brut

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories