Junkyard Drive har været rundt omkring i landet og spille på det seneste både i København, Jylland og endda også på Bornholm.
Så da drengene vendte “hjem” til Roskilde, hvor det hele startede, viste de Roskilde, hvor glade de var for at være hjemme igen.
De havde taget lige så lokale Black Boned Lucy med for lige at varme publikum op.
Black Boned Lucy
Her har vi et band, som gav os en god start på aftenen med lækker groovy rock, som 80 % af salen rockede med til – det skal dog siges, at de 80% af salen også var +40 år – her kunne man tydeligt fornemme, at de unge, der var dukket op, var dukket op for at feste, og her må jeg sgu være ærlig, feststemning var der ikke så meget af i starten af Black Boned Lucys sæt.
Bandet her har to guitarister, som til tider kunne være svære at høre forskel på, medmindre men holdt et nøje øje for lige at se, hvem der bevægede fingrene hurtigst. Jeg manglede noget gejst fra bandet, som stod meget stille.
Den eneste, der var i bevægelse, var trommeslageren, som holdt et solidt beat kørende med fuld drøn på dobbeltpedalerne i ny og næ. Jeg ved ikke, om jeg synes, at det passede ind i deres musik, men det lød sgu meget godt.
Dog, da de nåede godt ned i deres sæt ved nummeret “Stoned By Nature”, gav de den gas – her kunne man godt mærke, at de selv er ret glade for det nummer, og her kom publikum lidt mere med.
Generelt spiller Black Boned Lucy godt, men man kan godt mærke, at de har brug for at komme lidt mere ud og spille og ikke kun spille i deres øvelokale.
Junkyard Drive
Så kom vi til det, de lokale darlings, Junkyard Drive, var ved at gøre klar til at gå på scenen, og her var publikum trådt helt op til scenekanten, for de var klar til at vise bandet ,hvordan denne aften skulle fyres af!
Efter den hyggelige intromelodi bestående af “The Lonely Shepherd”, også kendt som soundtracked til Kill Bill-filmen, kom næsten hele bandet ind og satte gang i festen, og lidt efter kom forsanger, Kristian, hoppende ind og sang med!
Denne aften fortsatte i dette høje tempo i en del minutter, indtil de nåede til deres seneste single, “Way Too Long”, og her fik jeg sgu kuldegysninger – ikke så meget, fordi nummeret bare er pisse godt, men mest fordi, at alle publikummer, der var dukket op på Gimle denne aften, valgte at synge med i omkvædet. Jeg siger jer: det giver sgu kuldegysninger at høre så mange mennesker synge med på denne sjæler. WAUW!




