Alice Cooper

Dyster dødsmetal fra Norges fjorde

-

Anmeldelse af: Deception – Epidemic. Udgivet 20. september 2019. Rob Mules Records.

Vores kære nabo land Norge, har igennem mange år været kendte for at levere, når det kom til metal. Lever DECEPTION så op til traditionen? Lad os finde ud af det.

 

Vinylen er sat på maskinen, nålen sat til, og maskinen starter.
Meget stille starter pladen med let guitarspil og en let rumlen i baggrunden.
Det stille spil bliver højere og hurtigere, med dystre råb i baggrunden starter det første og meget tunge nummer, “Repent”.

Første nummer på pladen har til at starte med en lettere melodisk stemning, indtil forsangeren begynder at growle dybt, meget dybt.
Side A af pladen holder derfra den tunge og mørke stil, som du faktisk kan læne dig tilbage til og slappe af til.
Men som du helst skal moshe og danse til.

Hvilket bandet beviste til deres koncert, under Raise Your Horns Festivalen på Bornholm i midten af september, hvor de ankom 10 minutter, før de skulle spille, da de havde trafikproblemer.
Men det på ingen måde slog dem ud! De spillede en overbevisende koncert, som folk ikke stod stille til, og de fik uden tvivl mange nye fans.

Fuld fart på de tunge lyde giver ingen tvivl om, at dette er dødsmetal, som det skal lyde, og med ét er første side af skiven ovre.
Hæng lige på, mens jeg vender pladen.

En, to, tre og bang! Vi er igang med anden side af dette brag af en plade.
Med det samme rykker det i hele kroppen igen, og vi bliver ført dybere ind i den onde verden af tunge riffs, monster-growl og mørke.
Pladens cover giver et ganske godt billede af, hvor mørk pladen er, når man hurtigt kommer til at forstille sig, at det er figurerne på forsiden, du lytter til.

Sidste nummer kommer på med det latinske navn “Memento Mori”, der kan oversættes til “husk døden”
Det giver et sidste kæmpe skud ondskab med hurtigt spil fra trommerne og vræl fra guitaren.
Vi skal ikke gå stille herfra! Der skal være fart på til det sidste, for vi skal huske døden. Husket bliver DECEPTION ihvertfald uden tvivl, af os der har set dem eller bare lyttet til dem.

Så for at besvare spørgsmålet, jeg stillede i starten:
Norske DECEPTION leverer dødsmetal, som det skal lyde.
Så ja, de holder fast i traditionen om, at Norge kan lave god metal.

ANTAL STJERNER

Deception - Epidemic

Del denne artikel

Seneste artikler

Balanceret kaos

Den afrikanske larm

Høj på tomgang

Populære kategorier

Anmeldelse af: Deception - Epidemic. Udgivet 20. september 2019. Rob Mules Records. Vores kære nabo land Norge, har igennem mange år været kendte for at levere, når det kom til metal. Lever DECEPTION så op til traditionen? Lad os finde ud af det.   Vinylen er sat...Dyster dødsmetal fra Norges fjorde