Elegance klædt i sort

For det, der minder om et år siden, blev det offentliggjort, at ingen andre end ORM skulle spille i DR Koncerthuset. Dette var uden tvivl en glædelig nyhed, men måske også en smule forvirrende nyhed for nogle, for hvad skulle et blackmetalband egenligt inde i DR Koncerthuset?

Nå, men dagen kom jo, hvor det var tid til at skulle finde vej ind i koncerthuset. For dem, der måske ikke kommer så tit i koncerthuset, ligger der en forholdsvis fin restaurant oppe på første sal i koncerthuset, og jeg skal da lige love for, at de de fine klædte, folk der sad derinde og spiste, fik sig et syn, de nok ikke havde forventet, da, hvad der nok har svaret til 1500 metalhoveder, bevægede sig vej mod første sal, da baren også lå der.

Aftenens lokation har måske også for nogle været lidt forvirrede, da det jo ikke er et normalt sted at afholde en black metal-koncert, men det skulle ikke stoppe nogle.

Del 1

Det tog sin tid, før folk fik fundet sin plads, men da det så endeligt lykkede, gik der ikke mange minutter, før lyset blev helt dæmpet. Oppe på balkonen over scenen fremtrådte en mand, belyst af organgeligt lys, manden var Tore Tvarnø Lind, og det var bestemt ikke hans første gang, som oplæser for ORM.

Dette var begyndelsen af en koncert, der uden tvivl er gået ned i historien. Et digt blev oplæst med alles fulde opmærksomhed, der var ikke lyd i salen, og alt fokus lå på Tore, hans ord og hans bevægelser. Lyset på ham forsvandt, og noget andet blev tændt, og ind kom Adam, Theis, Simon og Malthe; alle klædt i pæne sorte skjorter. De tog stille og roligt deres instrumenter, og gik derefter i gang med “Fra Dybet”, som er den indledende sang på deres seneste album Intet • Altet.

Herfra gik første akt af sange samt forlængelser af diverse sange fra Intet • Altet. Det skal på ingen måder glemmes, at for at gøre koncerten til en endnu større oplevelse havde ORM, der jo hyppigt bruger blæse- og stryger -instrumenter i deres sange, fået nogle, der nok kommer fra DR Orkesteret, ind at spille med. Her skulle man måske tro ,at de ville synes, det er lidt voldsomt musik, men de havde det alle godt, smilte og ’trampede’ med til musikken!

Del 2.

Efter del 1 havde sluttet, var der en kort (30 minutters) pause, hvor folk havde muligheden for lige at nå på toilettet, og da de heldige fik en øl, blev lyset igen dæmpet, og rumperne var blevet plantet i sæderne, og herefter gik koncerten i gang.

Ligesom i Del 1 startede vi med en oplæsning, og kender man til ORM og specielt deres anden plade, Ir, vidste man godt, hvor denne oplæsning bar hen af. Det, der er med ORM, er, at de afslutter plader. De udgiver en plade, har den i ’spil’ i noget tid, og holder så en afsluttende koncert, hvor man siger farvel til pladen, men selvom vi havde sagt farvel til Ir for noget tid tilbage, var den her nu igen endnu større, end den nogensinde har været.

ORM satte uden tvivl kronen på værket, da de afsluttede hele koncerten med “Bær Solen Ud”. Det var i sandhed den perfekte slutning på et show, der var så meget mere end bare en koncert.

Det der med at sidde ned:

Det med at sidde ned til koncerter var uden tvivl noget, der var en udfordring for nogle, og for os andre fik vi et dårligt flashback til Corona. Men det gik. Udover de stående bifald blev folk siddende, og det var som om, der alt i alt var en helt anden tilgang til tingene.

Var du der ikke, missede du alt:

Det er i virkeligheden utroligt svært at sætte ord på en oplevelse, der uden tvivl har været forskellig fra person til person, men det er ting, vi alle har oplevet og tog med os i lørdags.

ORM havde i lørdag lykkedes i at skabe en definition af en oplevelse for livet. Musikken, stemning, lyset, følelserne og den absolutte stilhed, der var blandt publikum, er noget, der ikke er oplevet før og nok heller ikke bliver set igen.

Den måde, hvorpå ORM fanger sit publikum og generelt alle, der hører noget fra dem, er uden lige og er helt unik på sit helt eget niveau og kan ikke gøres af andre.

ORMs koncert i DR Koncerthuset er en koncert, der var helt sig egen i sin egen tid, sit eget rum og ikke mindst i sin egen lyd. Alle, der har siddet i den sal, har oplevet en koncert for livet, og en koncert, der for evigt vil være med dem.

Fotograf Mark Stoumann har flere billeder fra aftenen her: