Anmeldelse af Three Days Grace. Hades – Copenhell. Fredag d. 16. juni 2023.

Three Days Grace, og særligt publikum, sørgede for at jeg skulle huske aftenens sidste koncert.

Fotograf: Tommy Skøtt.

Folk var mødt talstærkt op, trods det sene tidspunkt på dag 3, måske fordi de var blevet snydt for nogle koncerter under uvejret tidligere, så de sang med på de fleste sange under hele koncerten. Det var tydeligt at publikum havde en post-teenage-oplevelse, hvor de fik déjà-vu og overgav sig til musikken.

Når forsanger, Matt Walst, selv opfordrede publikum til at råbe bandets navn, føles det bare forceret og unaturligt. Sjælent har jeg oplevet, at en gruppe har nævnt deres eget navn så mange gange i løbet af én koncert. Det virkede næsten helt skørt.

Musikalsk minder de om Fall Out Boy, 30 Seconds To Mars, Papa Roach, og andet 00’er emo-rock. Dette var første gang jeg opleve Three Days Grace live, desværre er de musikalsk ikke særligt interessante, men showet var okay.

Vi fik både “Pain”, “Painkiller”, “Never Too Late”, “Riot”, “I Hate Everything About You”, “Climbing The Mountain”, “I Am The Weapon” og andre, men jeg blev aldrig ramt af sangene, ligesom resten af crowdet, selvom de gjorde deres indsats for, at jeg skulle holde af sangene. Det lykkedes kun til deles.

Galleriet af Tommy Skøtt kan ses herunder.