Alice Cooper

En tur ud i fremtiden

-

“Marks” af LLNN 2014 (NOXO)

Noget af resterne fra det kaotiske hardcore band The Psyke Project er gået andre veje, og man hører tydeligt hvilken del af deres gamle band, de er inspireret af.

Hvordan lyder morgendagens metal? Hvis man kunne svare på det spørgsmål, kunne man tjene en god sjat slanter, men ikke desto mindre skriver LLNN på deres Bandcamp-side, at den deres første EP, “Marks”, er udgivet i juni… 2037.

Hvad giver det statement associationer til? Lyden er bestemt også fremsynet. Man taler i disse tider også om en genfødsel for Post-Hardcore-bands og dertil senmoderne-dit nyfortolket-dat, og det kan alt sammen blive for meget flueknepperi for mig.

Men LLNN lyder bestemt Post… Post-Apokalyptisk. Som lyden af Mad Max der møder Terminator 2 (selvfølgelig). Det er knusende vokalpræstation indhyllet i enerverende guitar-riff på den ensformige, gode måde med buldrende trommer i baggrunden. Tænk lidt a la en blødere version af Hexis, som vi tidligere har behandlet på Metal A Day, eller hvis Isis (bandet, din klovn) blev blandet med Deftones på deres sange, der forsøger at skabe et lydlandskab/lydtapet med deres helstøbte udtryksform.

Fremtidssikret… Eller?
“Marks” er dog kun en EP, ment som en forløber til deres kommende fuldlængde, der meget gerne skulle være på banen snart. Derfor får deres debut-EP – lettere forsinket – lige en tur i anmeldermaskinen herfra.

Og det er også den fornemmelse, jeg sidder tilbage med efter den fem numre lange, eller korte om man vil, mini-skive. For jeg aner potentialet, og drengene lider qua deres musiske fortid ikke under begynder-syndromet, som mange andre af gode grunde gør.

Derfor forbliver den her EP også en smagsprøve i mine ører, for jeg ville hjertens gerne banke anmeldelsen op på en højere karakter. Men før jeg har hørt bandet præstere over længere album-tid og (forhåbentlig) bruge deres arsenal af uudnyttede virkemidler til at vise, at de kan stå distancen, bliver karakteren lige over det jævne. Det lyder godt her, men holder det i længden?

Fremtiden må vise det.

EP’en er endnu ikke på Spotify, så du må lytte til den HER.

REVIEW OVERVIEW

LLNN - Marks

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories