Alice Cooper

Endnu dybere ned i afgrunden

Anmeldelse af: CABAL – “Drag Me Down”. Udgives 03. april 2020 via Long Branch Records.

Salamanderøjne og flagermusevinger er byttet ud med auditiv død og ødelæggelse i heksegryden, hvis opkog snart danner et krater i den danske musikscene.

 

I 2018 udgav københavnske CABAL deres første fuldlængde Mark of Rot, som jeg også dengang anmeldte HER. En plade, jeg var yderst begejstret for, da den efter min mening ikke blot placerede sig relativt unikt rent genremæssigt, men også gjorde det med en kunstnerisk og teknisk overbevisning, kun få bands kan bryste sig af. Nu skulle tiden være til et nyt udkast fra djævleøens dødskult under titlen Drag Me Down.

I løbet af de første ti sekunder hører man dog, at CABAL ikke har tænkt sig at følge opskriften fra den sidste plade fuldstændigt. Efter noget skramlet guitarstøj sparkes nummeret ’Gift Givers’ i gang, og her mærker man, at den tidligere knivskarpe, djentede lyd er blevet trukket igennem en velvalgt bunke snavs, resulterende i en mere beskidt og rå lyd. Dog er der stadig spandevis af bandets signaturlyd med skærebrænderguitarer, stemt i drop-”slap nu af”, men lydbilledet er blevet udvidet igennem pladen, og man kan mærke, at bandet har villet eksperimentere mere denne gang. Fra desorienterende tempo med op- og nedgange i “The Hangman’s Song” til disharmoniske synths i “It Haunts Me”, der henleder ens tanker til en berømt brusebadsscene fra 1960, kan man roligt sige, at CABAL ikke har ligget på den lade side under skriverierne.

Som på sidste plade har der endnu en gang været plads til samarbejde i form af featurings på tre sange på Drag Me Down, det i form af Møls Kim Sternkopf på førnævnte “It Haunts Me”, Triviums Matt Heafy på singlen “Bitter Friend” og Polaris’ Jamie Hails på titelnummeret. Sidstnævnte er mit personlige favoritindslag, især da det er den feature, der ”gør mest” for sangen og adskiller sig mest fra CABALs Andreas Bjulvers egen vokal. Det kan nemlig være svært at genkende individuelle growl-vokalister fra hinanden, og det er lidt synd, at de på den måde ikke helt kommer til deres ret. Heldigvis er det ikke skadende for sangene på nogen måde, og de mere ivrige lyttere vil da også efter et par omgange kunne stadfæste gæstevokalisterne i ovennævnte numre. En sjov detalje for de interesserede er, at Matt Heafy – som måske bekendt for nogle er en ivrig streamer – optog sit bidrag inde på Twitch, hvilket kan findes, hvis man scroller et lille halvt år tilbage i hans katalog.

Med Drag Me Down har CABAL altså valgt at smide flere ingredienser i kedlen. Lyden er blevet mere rå, der er trukket mere på elementer fra hardcoregenren, og trommerne er mere varierende både til den mere upbeat side som i “Death March” og den mere slæbende ende som det dansksprogede tiltag, “Sjælebrand”. Jeg vil mene, at denne plade rammer en fin balance mellem at udvikle bandets lyd uden at tabe syne af deres tidligere udspil. Fans af Mark of Rot vil finde både mere af det de kunne lide, men også blive introduceret for nye elementer.

I sidste ende vil jeg mene, at CABAL endnu en gang har formået at stadfæste deres position i den øverste liga af den danske metalscene og samtidig igen bevist deres internationale aktualitet.

Hør singlen “Death March” her fra skiven her:

 

Cabal - Drag Me Down

Discover

Latest

Behøver vi virkelig at lade som om?

Anmeldelse af: Red Warszawa – Lade. Udgivet 24. april 2020. Gusten Fætter/Target Group. EFTER ET ÅRTI ER DER NYT FRA ALTID AKTUELLE, HVIS IKKE SENSATIONELLE,...

Jorden er ikke så giftig længere

Anmeldelse af: The Floor Is Made Of Lava - Live At The Moon. udgivet: 29. maj 2020 via Target. Med Live At The Moon (og...

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 – dag 2

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 - Streaming for Vengeance. Derhjemme. 08. + 09. maj 2020. Så var der tid til Streaming for Vengeance på andendagen...

Anmeldelse: Nordic Noise 2020 – dag 1

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 - Streaming for Vengeance. Derhjemme. 08. + 09. maj 2020. En streamet festival vil aldrig kunne overgå den ægte art...

En sjælerejse i fornemt selskab

Anmeldelse af: Alkymist - Sanctuary. Udgivet 01. maj 2020. Indisciplinarian.   HALVANDET ÅR ER GÅET, SIDEN ALKYMIST VAR PÅ GADEN MED DET SELVBETITLEDE DEBUTALBUM. TIDEN ER...