Energifyldt afslutning på Pandæmonium

-

Anmeldelse af Gaerea, Pandæmonium, Copenhell d. 26/06-2026.

Gaerea gav den godt med gas, da de spillede op til midnatsfest på årets Copenhell. 

Foto: Tommy Skøtt

Vi går fra Jubilæumsshowet ovre på Helviti direkte over til Pandæmonium, hvor et ganske fint fremmøde og ikke mindst Gaerea fra Portugal, er klar til at give en opvisning i spændende og artsy black metal.

Spændende skal jeg i øvrigt lige love for at det bliver! Fremmødet ved Pandæmonium er set større, også på denne tid af dagen, men er de set med så meget gåpåmod og velvilje som de gør her? Jeg er oprigtigt i tvivl. Gaerea får lavet en af de største wall of deaths denne anmelder nogensinde har set, da de beder om en der går fra front og helt til bagerste række. Det er fandeme tæt på at de får det, og der er nærmest en lang løber, midt igennem pladsen foran Pandæmonium, helt fra scenen og til baren. Det er ikke alle der deltager, men jeg har ikke set så lang eller stor en wall of death siden jeg så Exodus på Wacken i 2008. Føj hvor føler jeg mig gammel.

Stemningen ved Pandæmonium er god, men stadig med lidt af en dæmper. Dette lader portugiserne sig overhovedet ikke bemærke af, hvor de går efter hvad man kan kalde den ultimative koncert. Hypen og glæden på scenen er enorm.

Lyden er til den grynede side, men stadig god nok til at du kan forstå hvad der foregår på instrumenterne. Det lyder måske lidt som om der er lagt et tæppe over højtalerne for at dæmpe bandet. Overordnet set er lyden god, men med en lidt hul fornemmelse.

Gaerea selv er fuldstændigt på. De kan huske sidst de var på festivalen i 2023, som de pretty much betegner som deres større gennembrud i forhold til koncerter. Stemningen på scenen er til at dette skal være den største fest, og publikum bider ind på noderne, hvilket naturligvis løfter koncertstemningen helt enormt. Bandet kommer utroligt godt ud og henvender sig sindssygt meget til det fremmødte publikum. Dette til sådan en grad så man nærmest når en slags symbiose hen imod slutningen af portugisernes fremragende opvisning.

Gaerea spiller en eminent koncert, med en af (hvis ikke den) største wall of death jeg som publikum har oplevet. Stemningen er enormt høj, og portugiserne fra det meget omtalte black metal band, har vist at de i sandhed hører til, ja nærmest har hjemme, på denne festival. Atter engang!

ANTAL STJERNER

Gaerea

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Gaerea, Pandæmonium, Copenhell d. 26/06-2026. Gaerea gav den godt med gas, da de spillede op til midnatsfest på årets Copenhell.  Foto: Tommy Skøtt Vi går fra Jubilæumsshowet ovre på Helviti direkte over til Pandæmonium, hvor et ganske fint fremmøde og ikke mindst Gaerea fra Portugal,...Energifyldt afslutning på Pandæmonium