Torsdag aften var et par medlemmer af redaktionen i fine omgivelser, da vi fik muligheden for at opleve filmen/koncerten/performanceshowet Gutterdämmerung i imposante Tivolis Koncertsal.
Arrangementet er omtalt som “Den mest larmende stumfilm i verden” med tunge musiske gæster som Iggy Pop, Tom Araya (Slayer), Lemmy, medlemmer fra Volbeat og… ja, vi manglede vel næsten kun Ozzy for at melde Royal Straight Flush med heavy poker-hånden. Nævnte personager, der til daglig er mest kendte for at spille musik, udgjorde størstedelen af rollerne i filmen.
Som i gamle dage, hvor man kunne opleve klaveret akkompagnere filmlærredets tavshed, bestod Gutterdämmerung her af et back-up band både foran og bag lærredet. Jeg lod mig forstå på instruktøren, belgiske/svenske Björn Tagemose, og produktionsholdet, at der var tale om nogle af Iggy Pops musikere.
Den korte forklaring om handlingen i sort/hvid-filmen – som egentlig har rigeligt med lyd, så en stumfilm er det ikke – er, at rock-n-roll-stemningen har forladt jorden, og alt er så kedeligt og pussenusset, at en engel, Iggy Pop, sender en guitar til jorden for at teste menneskene og finde deres indre rebel frem igen. Så går jagten ellers på guitaren for enten at ødelægge den eller erobre den og kræfterne deri.
Gutterdämmerung kørte også på Copenhell sidste år, som jeg desværre ikke fik oplevet, men jeg lod mig forstå, at det er under disse rammer, at filmen/bandet/showet fungerer bedst. I Tivoli var det første gang, at eventet blev vist for et siddende publikum, og der er altså også noget mærkværdigt ved at sidde ned, imens et band spiller “Raining Blood”, mens nævnte forsanger toner frem på lærredet.
