Det danske band Justify Rebellion havde fredag aften den 02. april inviteret til premieren på deres nye dokumentarfilm, Drømmefanger på mediemastodonten Youtubes hjemmeside. Filmen var kun blevet vist én enkelt gang før i biografen Panorama lokaliseret i bandets hjemby, Slagelse. Jeg havde derfor takket pænt ja til at være klistret til min tv-skærm i fredags klokken 20:00 for at være med.
Justify Rebellion har i skrivende stund udgivet to plader. Deres første, Unleashing the Beast (2018) og efterfølgende The End Justify the Means (2020), så hvad er det, der gør, at bandet udgiver en dokumentar? – og har vi allerede brug for det?
”Drømmefanger” tager udgangspunkt i tiden efter den første plade, Unleashing the Beast. – Ja, mere præcist starter dokumentaren faktisk i december 2018. Her ser man bandet sidde rundt om et bord og diskutere pladekontrakt med bandets karismatiske manager, Søren Bengtsson (Ham kommer vi lidt nærmere ind på senere). Samtalen kører fint mellem manager og band. Problemet er dog, at man som seer ikke føler sig båret i retning af, hvad det her egentlig handler om.
Hvorfor er de der?
Hvad er det, der reelt set bliver snakket om?
Punkter; man selv gætter sig til, som scenen skrider frem. En følelse, jeg desværre sidder med i flere situationer gennem dokumentaren.
Slutningen af 2018 virker som det perfekte sted at starte på dokumentaren, for 2019 skulle vise sig at blive et år, hvor Justify Rebellion skulle tage nogle seriøse skridt op ad stigen til succes. Flere koncerter – blandt andet som opvarmning for Metallica Jam i Amager Bio + indspilning og udgivelse af det nye album. Disse højdepunkter med flere bliver serveret for øjnene af os. Det er fedt som seer at kunne følge med i alle de positive ting, der skete for bandet i det år. Men jeg mangler noget mere dybde.
På et tidspunkt under dokumentaren ser man drengene gå over på en fodboldbane for at sparke noget bold. Bassist, Stephen, snakker til kameraet omkring nogle af de svære ting ved at være i et band, og at man hurtigt kan blive snydt af de forkerte mennesker. Han siger: ”Man kan fandeme godt blive snydt ad helvedes til. – og det har vi så lært på den hårde måde!” Der sidder jeg på sofakanten og vil vide mere:
”Hvad er der sket? Hvad mener han?” Men det får vi altså ikke en yderligere uddybning af.



