Anmeldelse af: Viva The Underdogs, d. 22. januar 2020, CinemaxX – Kbh.
“Viva The Underdogs”-titlen stammer fra omkvædet til “Wild Eyes”. Udfra titlen alene kunne man godt være fristet til at tro, at Parkway Drive er fra et spansktalende land, men de kommer fra Australien.
Arkivfoto: Mark Stoumann. Copenhell 2018.
Sidste år drog Parkway Drive på europaturné, men kom ikke forbi Danmark, og der er ikke annonceret danske datoer på deres kommede tour. Så var det godt at deres nye dokumentarfilm, Viva La Underdogs, blev vist i danske biografer d. 22. januar i mellemtiden for de utålmodige danske fans. Se traileren HER
Torsdag d. 21. juni 2018 spillede Parkway på Copenhell. Desværre var der samtidig Meet And Greet med Nightwish og Arch Enemy, så jeg missede dem. Efter festivalen lagde Copenhell en aftermovie ud på YouTube (se videoen HER), hvor Parkways nummer “Cemetery Bloom” var soundtracket. Jeg blev fan af det dystre og melodiøse og har lige siden skamlyttet til Reverence, Ire og Atlas albums’ene.
Viva… starter med få klip fra Wacken Open Air 2019, som Parkway headlinede sammen med bl.a. Slayer og Sabaton. Bandmedlemmer, crew, branchefolk og andre musikere udtaler sig om, hvem Parkway er, og hvad de kan. Man fanger hurtigt, at dette bliver en stor oplevelse – både for band og fans. Klip til 193 dage før Wacken, hvor forberedelserne til koncerten og hele turnéen er i gang i Berlin. Reverence-touren er deres største til dato, de bliver nævnt som den næste generations nye metalnavne efter Black Sabbath, Iron Maiden, Kiss, Judas Priest, Scorpions og AC/DC. Så forventningerne til dem er høje.
190 dage før Wacken starter europaturnéen i Hamburg, og som seer sad jeg allerede på det yderste af biografstolen og nikkede med på sangene. Allerede i de første korte klip fra koncerterne fik man lyst til at se en hel koncert. Mange koncerter gik rigtig godt, men der var også nogle bump på vejen: I England var der visse småting, der ødelagde deres oplevelse af koncerten, i Californien eksploderede et PA-lydanlæg, så de blev nødt til at afbryde koncerten kort efter start; til Resurrection Fest i Spanien truede et stormvejr med at aflyse hele festivalen, og pyroteknikken strejkende, og kun 5 dage før Wacken pådrog deres bassist, Jia O’Connor, sig en knæskade, så han blev nødt til at gennemføre koncerten i en rullestol.
Undervejs fik man også klip fra deres hjem i Australien, hvor de surfede, øvede og var sammen med deres familier. Alle fem “surfer dudes” rider på en bølge af succes både på havene og på scenerne.
Selvom Parkway har spillet sammen i mere end 15 år og har udgivet seks albums og en EP, virker de stadig friske og nye, hvilket nok er en af de primære årsager til, at de er blevet udråbt som en af metallens arvetagere. Det beviste de i høj grad, da de indtog Wacken med maskeklædte, fakkelbærende bodyguards og statister til omkvædet af “Absolute Power”: “The truth drops like a bomb”. Pladsen foran scenen var propfyldt med fans, der sang, moshede og crowdsurfede. Nu blev hele koncerten ikke vist, men i de klip man så, pumpede adrenalinen, lykkerusen og galskaben i blodet.
I forhold til Slipknots koncertfilm/dokumentar Day Of The Gusano fra 2017, er Viva… meget mere vedkommende. Day Of Gusano fortalte ikke meget nyt om Slipknot, men det gør Viva… til gengæld. Parkway fortæller deres historie, så den forbliver spændende for seeren hele vejen igennem. Der var intet tidspunkt, hvor jeg kedede mig og kiggede på uret. Wacken-koncerten blev afsluttet med “Crushed” og “Bottom Feeder”, og man kan roligt sige, at man var sønderknust bagefter – vel og mærke på den gode måde.
Parkway Drive er nogle underdogs, dark horses, lømler og fremtiden. Jeg håber inderligt, at Parkway spiller på Roskilde Festival til sommer, så jeg kan få hele koncertoplevelsen. Selvom Viva… ikke var en fuld koncertoplevelse, var oplevelsen alligevel helt i top – til 5 store stjerner.
24. januar udkommer EP’en Die Leere – indeholdende studieversionen af “The Void”, “The Void” i en fra Wacken og en tysk version af “The Void” og 27. marts udkommer Viva The Underdogs som live soundtrack fra Wacken.
