Anmeldelse af: Vægtløs – Kakofoni. Udgivet 03. november 2022 via forskellige labels.
Følelserne sidder ude på tøjet, på den seneste udgivelse fra aalborgensiske Vægtløs.
For første gang har vi på redaktionen modtaget et styks 7 tommer vinyl fra et dansk band i form af Aalborgenserne fra Vægtløs’ nye mini-album/EP med den utroligt sigende og passende titel Kakofoni.
Fra det øjeblik første nummer blæses i gang, får man som lytter flænset sine øregange igennem af de vrede, små-kaotiske og ikke mindst hæsblæsende riffs for ikke at forglemme den voldsomme vokal. Følelserne skinner igennem på dette mini-album, og det varierer ofte imellem det kaotisk-larmende og det dystre, men smukke. Fælles har det varierende udtryk dog i kraft af de depressive og super frustrerede følelser, som brillerer på numrene. Vægtløs har i den grad noget på hjerte, og det bliver formidlet på vred og enormt intens vis igennem pladens 15 minutter og 25 sekunders varighed. Stemningen er til at tage at føle på selv som lytter, og man kan, såfremt denne genre er noget for dig, let lade sig drage ind i pladens dystre univers.
Det er bestemt ikke et langt værk, som gruppen her er ude i, men hvad det ikke bærer i længde, besidder det så i ren intensitet og desperation. Til trods for det kaotiske og ofte dissonansstyrede lydbillede, så har Vægtløs nogle rigtigt fede og smukke melodier, som væver sig flot ind igennem pladens to numre.
Vokalen varierer fra absurd veludførte desperate råb og vræl over til det lidt mere rene, men alligevel meget rå vokalarbejde. Kun sporadisk er vokalen decideret flot på Kakofoni, og det klæder i meget høj grad de to numre og er helt klart med til at sætte stemningen. Derudover bliver der sunget på dansk, hvilket fungerer glimrende på begge numre, også når man ikke skal koncentrere sig for at forstå teksten, står den stærk.
Vokalen er for mine ører måske mixet lige en tand for lavt, hvor den ofte er lidt for sidestillet med instrumentationen. Dette er formentlig et bevidst valg fra gruppen og producer Jacob Bredahls side, og det fungerer skam også; personligt ville jeg dog have lidt lettere ved at komme ind på teksten, såfremt at vokalen havde fået bare et lille nyk i volumen, så den hæver sig blot en anelse mere end den gør nu.
Udover dette så sidder produktionen lige i skabet. Bredahl ved, hvad han laver, og rammer umiddelbart plet i forhold til en passende produktion. Guitarerne flænser og er massive, bassen er tung, men formår også at bygge numrene op fremfor at gemme sig bag guitarerne, og trommespillet er lækkert og intenst. Alt dette går klart igennem, uden at lydbilledet bliver for pænt til bandets bedste.
Musikalsk ligger Kakofoni indenfor post- og shoegaze-spektret, når det kommer til genredefinition. Vægtløs rammer genrerne rigtigt godt og effektivt igennem mini-albummet, og man fornemmer straks, at man har fat i nogle kræfter, der har godt styr på deres virkemidler, og hvordan disse skal udføres. Bandets sammenspil er flot og intenst. Musikalsk lader Kakofoni ikke til at være et super teknisk album, men bærer et dejligt simpelt og enormt atmosfærisk udtryk, som virkelig formår at skinne igennem. Musikaliteten er fremragende på denne plade.
Vægtløs leverer en kort, men udsøgt fornøjelse, hvis man da kan kalde dette stykke depressiv desperation for fornøjeligt. Det er det helt klart for mit vedkommende. Kakofoni ryster måske ikke lytteren i sin grundvold, men det er så absolut stadig et utroligt veludført og intenst værk, det aalborgensiske band har kastet ud på den danske metalscene.
Ud fra denne udgivelse bør man nok holde lidt øje med Vægtløs, for dette projekt har i høj grad noget på hjerte, og deres intensitet er bemærkelsesværdig for at sige det mildt. Vi får ikke meget musik på dette mini-album, til gengæld er det, vi får, godt. Min interesse er vakt.
