Alice Cooper

Et stykke med Carcass, tak!

-

Anmeldelse af Carcass d. 20/06-2025 på Hades, Copenhell.

Carcass gav den gas foran et godt fyldt Hades, lige til spisetid fredag på dette års Copenhell.

Foto: Joachim Vilstrup

Carcass går på Hades-scenen, kun et lille kvarter efter at Dream Theater har spillet på Helviti, og sikke en musikalsk kontrast til den progressive tilgang. Hvor Dream Theater bruger alle de værtktøjer de har i deres arsenal, siger Carcass: hvorfor bruge en schweizerkniv, når du har en fucking forhammer?

Vi skal et par numre ind, før publikum kommer rigtigt i gang oppe foran scenen, og moshpitten startes op, så støvet igen kan hvirvle foran Hades scenen denne varme fredag eftermiddag. Til gengæld får vi intet mindre end to store og ikke mindst konsekvente moshpits, hvor at den til højre for scenen klart vinder medaljen for koncertens mest energiske.

Bandet lægger godt og hårdt fra land med deres melodiske dødsmetal, der ikke ser sig fri for at have en god portion groove indover sig til tider. Carcass spiller godt, og har en fin energi på scenen, en energi som tydeligt i løbet af koncerten smitter mere og mere af på publikum, der meget gerne vil crowdsurfe til denne koncert.

Foruden en lidt træls og insisterende lilletromme, er lyden under koncerten ganske glimrende. Der er god knald på, og riffs’ne står dejligt skarpt, ligesom at soli får lov til at flænse lytternes ører godt igennem.

Carcass startede måske ud som et grindcore band, men det er ikke meget af fordumstids grind tilbage at spore i gruppens nu meget melodiske metal. I hvert fald melodisk i forhold til hvordan gruppen startede.

Carcass formår og forstår sig hvordan en fest foran Hades skal sættes i gang. I totalt kontrast til Dream Theater, er der her ingen bullshit. Der er bare rå metal, med god energi og ikke så meget progressivitet som der er knald på. Forhammeren sejrer foran et glad og tydeligt tilfreds Hades.

Herunder kan du se fotograf Joachim Vilstrups skud fra fredagens Carcass koncert på Hades:

 

ANTAL STJERNER

Carcass

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Carcass d. 20/06-2025 på Hades, Copenhell. Carcass gav den gas foran et godt fyldt Hades, lige til spisetid fredag på dette års Copenhell. Foto: Joachim Vilstrup Carcass går på Hades-scenen, kun et lille kvarter efter at Dream Theater har spillet på Helviti, og sikke...Et stykke med Carcass, tak!