Anmeldelser fra Viborg Metal Festival 2025, fredag d. 07.03.25 på Paletten, Viborg.

Første band på Viborg Metal Festival var ingen ringere end Demolizer fra København. Fremmødet helt i starten så en anelse snævert ud, men da de første knivskarpe toner blev slået an på Paletten, blev de folk der stod ude i lobbyen også lokket ind i salen.

Foto af: Amanda Gaarsdal

Demolizer

Og hvilken tone der blev lagt an! Det var vel nok den bedste måde at starte festivalen, men det var også til at se at folk lige skulle have rystet det værste af ugens forgangne strabadser af sige og lade weekend, bajer og metal skylle ind over sig.

Demolizer er velspillende og med tungen lige i munden kommer de godt fra start. Der bliver også slynget en hulens masse kærlighed ud til publikum, og et par nye numre fra den kommende plade bliver der også budt på.

Følgende er et citat fra frontmand Polle, der generelt indkapslede energien helt perfekt: “Nu holder I kæft og så spiller vi noget thrash. Så har I det fedt og vi har det fedt!”

Ækel

Andet band der får lov at pryde scenen på Paletten er et relativt nyt (fra 2021) skud på den fynske dødsstamme, fra Middelfart. Ingen ringere end Ækel, der altså også har deres VMF debut i år. En af de skønne arrangører Martin Boesvang er for ganske nyligt kommet med som guitarist, så han er også lige pludselig at finde på scenen iført en voldsomt smuk tank top og instrument, frem for at stå bag pulten eller rode med kablerne på scenen.

Fremmødet til andet band her virkede til at svinde en smule, men bevares det er jo også stadig tidligt på aftenen og folk skal lige i gang. De, der nu engang har sneget sig ind og snuset til Ækel, får da også serveret en god blanding af benhårdt dødsmetal, krydret med en gang deathcore. Der er i hvert fald nogle tunge drops og der bliver da også budt lidt op til dans, men det manifesterer sig dog ikke helt endnu desværre.

Det er også en svær opfølger fra Demolizer, og jeg føler at energiniveauet aldrig helt kommer til tops, hvilket da er en skam – bandet er dog velspillende og der er absolut vældig meget potentiale, og jeg ser frem til at se hvad Ækel kan byde på i fremtiden.

Lotan

Som tredje band på menuen får Lotan fra Ringsted lov til at servere en god omgang melodisk black og død for Viborg-folket.

Med et enormt anslag indtager de prægtigt scenen og man kan mærke aggressiviteten, der dunker ud af højtalerne. Håret bliver svunget blandt et par stykker i publikum kan man da også se, og det kunne tyde på at dagens første fadbamser og eller sodavand og hårdtslående musik er begyndt.

Lotans lydbillede forsvinder dog desværre lidt til tider og der er måske lidt at eftertragte der. Udtrykket er surt og arrigt, men dybere bliver det desværre heller ikke. Med det sagt, så behøves der heller ikke meget mere i den her situation og Lotan leverer varen som de skal.

Vætte

Det næste band der skal på scenen er en god omgang folkemetal fra, hvad jeg går ud fra er, Aarhus/Viborg/Randers. Det er i hvert fald kendte ansigter fra en række andre folkbands, såsom Vanir, Vansind og deres nyeste tilføjelse der her får sin live-debut med bandet, Thomas G. Øvlisen, der jo også var at finde bag tønderne i Heroes 2 None! Derudover er der også endnu et kendt ansigt fra arrangør staben at finde blandt musikerne denne gang, den altid skønne Michal Gajos!

Der er dog en del knas med at få hul igennem til lyden, og der er en del forsinkelse i starten, og cirka 20 sekunder inde i første sang bliver bandet nødt til at starte forfra da lyden simpelthen glipper totalt. Publikum får dog en skål med på vejen og de starter ufortrødent igen.

Hvis man er til folk, så har Vætte da absolut noget at byde på, jeg skal dog være ærlig at indrømme det ikke helt er min kop te. Med det sagt så synes jeg helt klart at der er noget at byde på her, hvilket jo nok ikke skal komme som en overraskelse med diverse folk-veteraner blandt deres lineup.

Der bliver da også sparket godt og grundigt gang i publikum og en moshpit former sig i tide og utide, om end lidt kortvarigt.

MØL

MØL fra Aarhus, får lov til at indtage scenen som nummer fem, og hvilken fornøjelse det er. En af de bands jeg nok havde set mest frem til her om fredagen. Uanset hvor mange gange jeg ser MØL, bliver jeg altid begejstret og imponeret.

Der er noget ganske særligt i at se hvordan Kim Sternkopf kan dirigere et publikum ved hjælp af et mikrofonstativ, og deres lydbillede virker til at have fået et lille nøk op fra de tidligere, det går direkte i dunken. Apropos, så er der dog stadig knas med noget af teknikken, som der har været tidligere og det tager for en kort stund lidt af pusten. Kim underholder dog undervejs, og der er glade miner og publikum bliver hurtigt sat i bevægelse.

Der er enormt god energi på scenen og det oversættes direkte ned på gulvet og det er rent ud sagt en kæmpe fornøjelse – det er generelt bare meget bekræftende at se MØL spille live.

Dawn of Demise

Ud over MØL så er de silkeborgensiske døjsmætallere, nok de helt store trækplaster på førstedagen. Det er i hvert fald noget man kan mærke mange har gået og glædet sig til i løbet af dagen.

Det bliver også tungt og kraftigt her til aften med Dawn of Demise på scenen. Deres erfaring ud i dødsmetal er da heller ikke at fornægte. På trods af at det er en genre som har budt på efterhånden rigtig mange nye bands, så kan man ikke andet end at lette på hatten for en af de bands der har været med til at pionere det herhjemme i lille Danmark.

Der bliver også fortalt anekdoter om gamle dage af forsanger Scott Jensen, lige inden de kaster sig ud i nogle af de gode gamle bangers. Og så kan jeg ikke gøre meget andet end at være betaget af Bastian Thusgaard på trommer, der er så enormt vidunderlig at betragte i sit es.

Som kronen på værket kommer Scott med påstanden om at han har den smukkeste dunk i dødsmetal, hvilket jeg ikke har meget data på, men jeg vælger at stole blindt på manden (og maven).