Og hvis denne lille intro får nogens hjerte til at længes, så var det uden tvivl Pumpehuset, man skulle befinde sig i denne tirsdag. For den finske death/doom-gruppe Swallow The Sun var på besøg igen denne gang med svenske Draconian og Shores Of Null fra Italien.
Swallow The Sun har altid ligget i top i denne genre for mig. Sammen med lignende bands som Ghost Brigade, Katatonia og Insomnium. Masser af mørke, melodi og melankoli.
Mine forrige koncerter med bandet på Stengade i 2019 samt i Pumpehuset sidste år har begge været dragende og drømmende oplevelser. “Firelights” fra 2019 albummet, When A Shadow Is Forced Into The Light, var muligvis mit mest spillede nummer det år. Så et gensyn med finnerne har stået højt på årets koncertkalender + showet skulle oprindeligt have fundet sted d. 04.02.22, men blev altså flyttet.
Draconian har også haft en god del år i mit musikhjerte. Lyttede første gang til dem, da specialudgivelsen The Burning Halo udkom i 2006. Og med Turning Seasons From Within i 2008 og efterfølgeren A Rose For The Apocalypse i 2011 blev min dedikation til deres musik cementeret. Bandet har været igennem sin del af line-upskift og efter mine to favoritudgivelser forlod deres ene sanger Lisa Johansson bandet, og Heike Langhans tog over på den rene vokal.
Hun var sammen med gruppen, da jeg første gang oplevede dem på Stengade i 2019 på tour med Sovran-skiven. En plade, der var god, men desværre ikke fangede mig i lige så høj grad som de forrige. Langhans udgav endnu et album med bandet, Under A Godless Veil i 2020. Det var ikke et 100 % homerun, men den sad helt klart meget bedre end Sovran. Siden da er der atter rykket rundt i Draconian-lejren, og Lisa Johansson er tilbage bag mikrofonen. Så denne tirsdag skulle jeg se dem i, for mig, en ny livekonstellation med en gammel sanger.
Shores Of Null
Men allerførst skal Shores Of Null åbne ballet. Bandet er et helt nyt kapitel for mig, selvom jeg bilder mig ind, at jeg har hørt deres navn et eller andet sted før.
Og hold da op, det er bestemt noget, jeg vil råde bod på i fremtiden. Musikken er fyldt med fængende og flotte guitarstykker, og lyden er virkelig god. De rammer en stemning, som passer perfekt til aftens musikalske tema. Vokalen er en blanding af growl og ren vokal, hvor kombinationen sidder lige i skabet. Og lyset på scenen er hvidt og spøgelsesagtigt.
Deres ene guitarist synger en god backing vokal og rammer harmonierne flot sammen med forsangeren. De har langsomme passager, der intenst bygger op til hurtige tunge stykker i deres sange, hvor der er proppet med fede rytmer.
Det hele er så dystert og trancedannende, at jeg til sidst i settet kun kan lukke øjnene og svæve væk i musikken. Eminent melodisk post doom. Jeg er fan.
Shores Of Null sætlist:
Destination Woe
Nothing Left To Burn
Quiescent
The Last Flower
Black Drapes For Tomorrow
A Nature In Disguise
Darkness Won’t Take Me
My Darkest Years
Draconian
Up next er Draconian med deres goth doom. Jeg er næsten ikke kommet mig over Shores Of Null, før jeg bliver kylet ind i den næste følsomme og hårdtslående musik.
Lyset er klart på bandet, og alle medlemmer står knivskarpt. Den tilbagevendende forsangerinde, Lisa Johansson, demonstrerer igennem hele koncerten sin fantastiske stemme ved siden af Jacob Andersson og hans onde growl og skrig. Der er så mange elementer, melodier og detaljer i Draconians musik, at det kan blive helt overvældende.
