Alice Cooper

Førsteklassesgenbrugsrock

-

Anmeldelse af: Lucer – L.A. Collection (reissue). Release d. 14. juni 2021 via Mighty Music/Target Group. 

Noget gammelt, noget nyt, noget blåt og noget originalt.
L.A. Collection byder på meget og meget godt.

 

Året var 2013, High Voltage hed Sin City og lå i Kødbyen (Vesterbro, København), Lucer hed L.A. Collection, og L.A. Collection holdt koncert på Sin City. Jeg deltog uden at kende L.A. Collection på forhånd, men blev hurtigt fan. 

L.A. Collection blev startet i 2010 af brødrene Lasse (på vokal og bas) og Anders Bøgemark (på guitar) – deraf LA-navnet – og Jonathan Nørgaard (på trommer). I ’14 skiftede de navn til Lucer, og i ’15 udgav de debutpladen, Bring Me Good News. Det var mere Oasis-brit-poppet end retro-rocket, men var stadig “noget originalt”. Efterfølgende turnerede de sammen med Mike Tramp som opvarmning og backingband, Kristoffer Kristensen blev fast guitarist, og senest i ’19 udgav de, Ghost Town, der var lige så pop-rocket som Bring Me… 

Bring Me Good News havde flere gode numre som f.eks. “Midnight Sun”, “Go Easy On Me”, “Call It A Day” og “Something Original”, men siden ’17 har jeg ikke lyttet meget til dem, hvilket mest skyldes, at jeg syntes, at det blev for poppet. Men så er det jo herligt, at en gammel sag som denne netop bliver (gen)udgivet. 

Der var en fejl af næsten episke dimensioner, da L.A. Collection skiftede genre. Navneskiftet var dog mere forståeligt, da ordspillet med “loser” og “lucifer” er mere originalt end noget, der kan kobles til Los Angeles, selvom det langt fra er tilfældet. På trods af genreskiftet har Lucer klaret sig rigtig godt på radiokanalen MyRock og som “Tak Rock”-band med Royal Export. Men kunne det have gået endnu bedre? Måske… 

Egentligt var det planen, at L.A. Collection-pladen først skulle udgives i slutningen af juli måned 2021, men Lucer valgte d. 14. juni at surprise-udgive den samme dag, hvilket både var overraskende og glædeligt, hvis man er den utålmodige type.

Der er mange af sangene, der emmer af 1980’er-rock, -attitude og -energi bl.a. “Vintage Rock’N’Roll”, “Straight To The Bone” og “Dirty Job”. De har samtidig også den DNA, der kendetegnede L.A. Collection/Lucer i de unge dage. Sangskrivningen vinder ikke Nobels litteraturpris med tekster som “Roll the dice, not once but twice, no compromise…” men melodien, rytmen og energien gør, at man ikke tager det så tungt. Det lyder som noget, AC/DC kunne have lavet, og forsanger Brian Johnson kunne have sunget i 80’erne – på den gode måde! 

Retrospektivt skulle Bring Me Good News og Ghost Town have 3 stjerner hver. Lucer og L.A. Collection får 4,5 stjerner for at genoplive denne førsteklassesgenbrugsrock-plade og udgive nogle helt nye, så man kan (gen)opleve et ungt band i København. Hvis L.A. Collection skulle have 5 stjerner, skulle det enten være helt nye numre eller endnu flere (3-4 eventuelt), end “blot” de 9 der er på.

 

L.A. Collection trackliste: 

  1. Make My Getaway
  2. Living On The Line
  3. Roll The Dice
  4. Vintage Rock’N’Roll
  5. Dead Man’s Walk
  6. Dirty Job
  7. Straight To The Bone 
  8. Stabbed In The Kneecap
  9. Out Of Touch

 

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Lucer - L.A. Collection

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: Lucer - L.A. Collection (reissue). Release d. 14. juni 2021 via Mighty Music/Target Group.  Noget gammelt, noget nyt, noget blåt og noget originalt. L.A. Collection byder på meget og meget godt.   Året var 2013, High Voltage hed Sin City og lå i Kødbyen (Vesterbro, København),...Førsteklassesgenbrugsrock