Anmeldelse af: Gojira – Fortitude. Release d. 30. april 2021 via Roadrunner Records.
5 år efter udgivelsen af mesterværket Magma kommer fortsættelsen, Fortitude, endelig. Forventningerne er i vejret, så de kan kun skuffe eller hvad?
På Copenhell 2015 opdagede jeg Gojira og blev derefter fan. I 2017 hørte jeg dem to gange live i København og Århus, og de er blevet en af mine favoritter. Deres progressive, aggressive og melodiøse numre slår mig hver gang omkuld.
Mario Duplantier er en de bedste metaltrommeslagere, hvilket han har været siden specielt numrene “The Heaviest Matter In The Universe” og “Flying Whales” (fra 2005) i min optik. Sammen med guitarist Christian Andreu, bassist Jean-Michel Labadie og forsanger og guitarist Joseph Duplantier (Marios storebror) har franskmændene været med i bandet siden stiftelsen i midten af 90’erne. Dog med undtagelse af Alexandre Cornillon, der var bassisten fra ’96-’01.
I 2001 udgav Gojira deres debutalbum, Terra Incognita, og siden da har de udsendt The Link (2003), From Mars To Sirius (2005), The Way Of All Flesh (2008), L’enfant Sauvage (2012) og Magma (2016). Magma var, hvis ikke det bedste, så et af de bedste albums det år.
Fortitude indledes af singlerne “Born For One Thing”, “Amazonia” og “Another World”. Tre fremragende numre i træk! Derefter fortsættes med “Hold On”, der i de første to minutter har messende vokaler før “klassisk Gojira” går i gang og sikke en forløsning!
I “New Found” bliver der både fundet nye visioner, farver, himle og lande. “Vi er alle i samme båd, og vi går ned” synger Joe Duplantier, og selvom det lyder dystert, så er det også tiltrækkende. Ligesom i “The Chant”, hvor der synges: “Wake up to the sound of doom” – ja tak!
Titelnummeret (“Fortitude”) er ligesom på Magma-albummet et “stille” instrumentalnummer, der virker som et lille intermezzo/mellemspil, før det igen går løs. Det er rart med et lille pusterum, selvom det nok ikke havde været nødvendigt.
Pladen afsluttes med “Grind”, hvor guitarerne virkelig smadrer både hamrer, ambolte og stigbøjler (trommehinder) i riffsene, når de skærer sig vej gennem melodien.
Gojira har begået et brag af et album, der lever op til forventningerne og alle deres tidligere udgivelser. Måske overrasker de ikke så meget, men det behøver de heller ikke for at bevise deres værd. Vokalen er visse steder måske lidt for lav i forhold til de andre instrumenter, men så må man “bare” spidse ører!
Det er stilsikkert, men ikke kedeligt, og det er stadig progressivt og innovativt. Både som anmelder og fan er jeg meget tilfreds og glæder mig allerede til at høre det live, uanset hvornår det bliver. Copenhell 2022 måske? Forhåbentligt.
5 store stjerner får Fortitude i hvert fald!
Fortitude trackliste
1. Born for One Thing
2. Amazonia
3. Another World
4. Hold On
5. New Found
6. Fortitude
7. The Chant
8. Sphinx
9. Into the Storm
10. The Trails
11. Grind
