Anmeldelse af Grave Digger, “Healed by Metal”, Nuclear Blast, 13. januar 2017
På deres nyeste udspil Healed By Metal viser Grave Digger, at de stadig er leveringsdygtige i velspillet og beskidt Power Metal
Grave Digger er et umiddelbart ret unikt Power Metal-band. Det er lige den tand mere råt, end hvad genren normalt foreskriver, specielt på grund af Chris Boltendahls særprægede og meget rå vokalstil. For nogle vil denne vokal være en tilvænningssag for om noget, kan man sige, at den er utraditionel, men netop derfor er den også unik og er med til at gøre Grave Digger til det band, som de er.
På “Healed by Metal” er der bestemt ikke blevet ændret meget i opskriften i forhold til fordum tids klassiske plader som” Knights of The Cross” og “Tunes of War”. Der er stadig tale om en solid omgang Speed/Power Metal med fingeren på pulsen, uden at der bliver gået på kompromis med det melodiøse og episke. Pladen starter utraditionelt, i hvert fald for et band som Grave Digger, tungt ud med titelnummeret. Her bliver man blæst bagover af nogle virkelig solide riffs, der pænt leder tankerne hen imod Zakk Wylde, blandet med en fed melodi. Vokalen fungerer virkelig godt sammen med resten af musikken. Temaet er så dumt, som det overhovedet kan være, men Grave Digger får det dumme til at virke lidt sejt alligevel.
Derefter bevæger pladen sig lidt mere over i traditionelt Grave Digger med riffs i et tempo, så det er som skabt til at skære lytteren midt over. Desuden har Grave Digger altid vidst, hvordan man får folk til at synge med på deres sange, og “Healed by Metal”-pladen er ingen undtagelse. Musikken er som skabt til at blive spillet fra den store scene på Wacken Open Air.
Produktionen på “Healed by Metal” er præcis, som den efterhånden forventes af Grave Digger: knivskarp og lækker. Specielt lyder guitarerne bare ualmindeligt sprøde, og trommerne har fået et godt spark bagi i forhold til de tidligere plader, jeg har hørt med dem. Produktionen ligger midtimellem en old school og en moderne produktion og er derfor generelt meget sigende i forhold til, hvordan Grave Digger har lydt de sidste 20 år.
Det er dog ikke alt på pladen, der er lige vellykket. Der er nogle numre, som for eksempel “Hallelujah”, som føles en anelse som fyld, og det har lidt en tendens til at gå hen og føles en kende ensformigt, specielt på grund af den meget traditionelle sangopbygning og struktur. Der bliver altså overhovedet ikke tænkt ude af boksen på “Healed by Metal”, måske med en undtagelse i form af titelnummeret, der ikke lyder som typisk Grave Digger. Det gavner dog ikke at den nytænkning, man har på sin plade, bliver fyret af med det samme, det burde simpelthen have været senere på pladen, sådan at man får overraskelsen midt i sin gennemlytning. En anden hage ved denne plade kan tilskrives, at pladen er en kende kort, med en spilletid på kun 36 minutter er det ærgerligt, at der ikke lige har kunne snige sig lige lidt mere musik med på skiven.
Den nye Grave Digger plade er altså helt klart et lyt værd, også på trods af, at der ikke rigtigt er noget nyt under solen. Albummet fungerer fra start til slut, uden nogensinde at nå op på det niveau, hvor den virkelig kommer til at skinne igennem som et unikum. Det vil dog helt sikkert være en plade, der får lov til at blive lyttet til mange flere gange, end den allerede er blevet.
Det er sgu Power Metal, så det sidder i skabet!
Lyt til:
“Healed By Metal”, “Call For War” og “Laughing With The Dead”.
