Anmeldelse af Yosemite In Black d. 21. juni 2025 på Gehenna, Copenhell
Yosemite In Black gæstede Europa for første gang med groovy bevægelser.
Foto: Joachim Vilstrup
Groovy hardcore? Ja fucking tak. Hele vejen fra Atlanta, Georgia, USA, ankom Yosemite In Black og startede hårdt ud på Gehenna-scenen.
En vildfarende energi fra scenen smittede af på publikum, der så småt begyndte at åbne pitten op til skingrende riffs under “Bite”. Lyden af klassisk hardcore, fik et lille spark med en super groovy bas, der fik en til at svinge hofterne. Men tung headbanging skulle der også til, og jeg kunne ikke helt lade min nakke stå stille, samt med at jeg fangede mig selv i at lave stank face en del gange. Breakdowns var simpelthen så beskidte og vi var mange der skulle helt ned med nakken og kroppen.
Frontmanden Luke Marlowe’s smooth og lækre bevægelser var et fabelagtigt modspil til det ellers voldsomme hardcore. Han viste os alle, at man godt kan danse og svinge hofterne til hardcore. Jeg blev totalt overbevist og jeg skal uden tvivl danse noget mere til fremtidige hardcore-koncerter.
Der blev svinget vokaler fra nærmest grindcore lignende til det højere register af harsh vocals. Både bassisten, Cody Jenkins, og guitaristen, Dylan Beard, performede med nogle sure vocals og især Beard, var meget god til at få publikum i gang og bedte om at vise hvordan man gør det i Danmark. Publikum leverede solide circlepits og pitten levede på bedste vis. Støvet var igen til stede.
Alt i alt skal Yosemite In Black have stor ros for at bringe groovy hardcore til Danmark, dog må de gerne have lidt styr på deres sætliste næste gang og introducere de rigtige sange.
Jeg er klar til at danse med dem igen, og håber at de krydser Atlanten snart igen.
Se galleri af Joachim Vilstrup her