Alice Cooper

Harmløse, enkle, rolige opsange

Anmeldelse af: H.E.R.O. – Bad Blood. Release d. 3. april 2020 via Mermaid Records.

 

Hvis H.E.R.O. skulle sammenlignes med en superhelt, skulle det være Spider-man: charmerende, venlig og talentfuld, men ikke så stærk og magtfuld som andre superhelte

 

Danske H.E.R.O. / HERO består af forsanger Christoffer Stjerne (deltog i talentprogrammet Voice – Danmarks Største Stemme 2012), guitarist Søren Itenov (tidl. guitarist i Johnny Deluxe), trommeslager Anders Kirkegaard (tidl. trommeslager for The Storm m.fl) og stand-in-bassist Johan Wohlert (tidl. bassist i Mew og The Storm).

I 2013 fik The Army et lille hit med “Stranded”, men det var først i ’15/16, de fik deres store gennembrud denne gang under navnet H.E.R.O. med singlen “Fall and Fade” og opvarmningstjanser for Dizzy Mizz Lizzy og Slash feat. Miles Kennedy and The Conspirators. Deres selvbetitlede debut EP (2016) havde flere højdepunkter bl.a. “Disco Death” og debutalbummet, Humanic (2019), viste også gode takter, men det var 50 % et “opsamlingsalbums” for tidligere udgivet sange, så der var ikke så meget nyt under solen.

Bad Blood består af 10 spritnye poppede rocknumre/rockede popsange, der kun lejlighedsvis bider fra sig – andre gange “nøjes” de med at ae lytteren med hårene. Ganske vist er melodierne og teksterne fine, Stjerne synger flot clean, og Itenov, Kirkegaard og Wohlert spiller også godt, men det bliver aldrig rigtig vildt og farligt. Det er velkendt radiorock/stadionrock, men i forhold til f.eks. Dizzy Mizz Lizzys nyudgivne Alter Echo er HERO en noget lavere klasse. De er lægger sig tæt op ad metervare-poprock a la Coldplay, Carpark North, Kings Of Leon og Volbeat. 

Det bedste nummer på pladen er den eneste lidt kryptiske, “LDS”, der lægger “hårdt” ud med “tunge” riffs, men som relativt hurtigt taber terræn. Grotesk nok virker “Wild” en anelse tam, og “Avalanche” lyder ikke som en truende lavine på vej ned ad en bjergskrænt i høj fart, men mere end ærgerlig omgang snesjap på en grusvej. Afslutningsnummeret, “Better”, minder om noget, diverse boybands kunne have lavet i 90’erne/00’erne med alt for meget fløde og følelse.

Jeg savner mere spade, growl, død og ødelæggelse. Teksterne kredser om det, men “atombomben” bliver aldrig kastet. Man kan ikke undgå at kede sig lidt, selvom håndværket på sin vis er godt nok. 

 

Trackliste:

  1. I Hope This Changes Everything
  2. Avalanche
  3. Wild
  4. Bad Blood
  5. Carelessly
  6. Motionless
  7. Losing
  8. Now
  9. LDS
  10. Better

 

REVIEW OVERVIEW

H.E.R.O. - Bad Blood

Discover

Latest

Eksplosioner sprænger euro-metal til atomer

Anmeldelse af: Amaranthe - "Manifest". Udgivet 02. oktober 2020 via Nuclear Blast.   Da Corona-virussen overtog vores verden i marts, måtte befolkningen lægges ned bag lukkede...

Devin Townsends empati smitter 

Anmeldelse af: Devin Townsend - Order Of Magnitude: Empath Live Volume 1. udgivet den 23. oktober 2020 via InsideOutMusic. Jeg kender ikke alt til Townsends...

Bersærk rammer solar plexus

Anmeldelse af: Bersærk - SOL. Udgives 23. oktober 2020 via Nordenvind Musikproduktion. Atomkraft? Nej tak. Bersærk? Ja tak! På albumcoveret på SOL står der med småt: “De...

Defecto driller deres lyttere

Anmeldelse af: Defecto - Duality. Udgivet 23. oktober 2020 via Black Lodge Records.  Fra “ekskluderet fjende” til “inkluderende dobbeltspil” Defectos første album, Excluded fra 2016, var...

Gammelt vand på nye flasker

Anmeldelse af: Behemoth - "And the Forests Dreams Eternally" genudgivelse. 18. september 2020. Via Metal Blade Records.   Nyt fra Behemoth? Nej, egentlig ikke. I denne...