Alice Cooper

Harmløse, enkle, rolige opsange

-

Anmeldelse af: H.E.R.O. – Bad Blood. Release d. 3. april 2020 via Mermaid Records.

 

Hvis H.E.R.O. skulle sammenlignes med en superhelt, skulle det være Spider-man: charmerende, venlig og talentfuld, men ikke så stærk og magtfuld som andre superhelte

 

Danske H.E.R.O. / HERO består af forsanger Christoffer Stjerne (deltog i talentprogrammet Voice – Danmarks Største Stemme 2012), guitarist Søren Itenov (tidl. guitarist i Johnny Deluxe), trommeslager Anders Kirkegaard (tidl. trommeslager for The Storm m.fl) og stand-in-bassist Johan Wohlert (tidl. bassist i Mew og The Storm).

I 2013 fik The Army et lille hit med “Stranded”, men det var først i ’15/16, de fik deres store gennembrud denne gang under navnet H.E.R.O. med singlen “Fall and Fade” og opvarmningstjanser for Dizzy Mizz Lizzy og Slash feat. Miles Kennedy and The Conspirators. Deres selvbetitlede debut EP (2016) havde flere højdepunkter bl.a. “Disco Death” og debutalbummet, Humanic (2019), viste også gode takter, men det var 50 % et “opsamlingsalbums” for tidligere udgivet sange, så der var ikke så meget nyt under solen.

Bad Blood består af 10 spritnye poppede rocknumre/rockede popsange, der kun lejlighedsvis bider fra sig – andre gange “nøjes” de med at ae lytteren med hårene. Ganske vist er melodierne og teksterne fine, Stjerne synger flot clean, og Itenov, Kirkegaard og Wohlert spiller også godt, men det bliver aldrig rigtig vildt og farligt. Det er velkendt radiorock/stadionrock, men i forhold til f.eks. Dizzy Mizz Lizzys nyudgivne Alter Echo er HERO en noget lavere klasse. De er lægger sig tæt op ad metervare-poprock a la Coldplay, Carpark North, Kings Of Leon og Volbeat. 

Det bedste nummer på pladen er den eneste lidt kryptiske, “LDS”, der lægger “hårdt” ud med “tunge” riffs, men som relativt hurtigt taber terræn. Grotesk nok virker “Wild” en anelse tam, og “Avalanche” lyder ikke som en truende lavine på vej ned ad en bjergskrænt i høj fart, men mere end ærgerlig omgang snesjap på en grusvej. Afslutningsnummeret, “Better”, minder om noget, diverse boybands kunne have lavet i 90’erne/00’erne med alt for meget fløde og følelse.

Jeg savner mere spade, growl, død og ødelæggelse. Teksterne kredser om det, men “atombomben” bliver aldrig kastet. Man kan ikke undgå at kede sig lidt, selvom håndværket på sin vis er godt nok. 

 

Trackliste:

  1. I Hope This Changes Everything
  2. Avalanche
  3. Wild
  4. Bad Blood
  5. Carelessly
  6. Motionless
  7. Losing
  8. Now
  9. LDS
  10. Better

 

REVIEW OVERVIEW

H.E.R.O. - Bad Blood

Share this article

Recent posts

Genopdagelser i 2020 – 5 udvalgte

I en tid, hvor alt aflyses til højre og venstre, kunne det synes, at det mest naturlige i verden for en metalentusiast ville være...

Årsliste 2020 for Amanda

Vi er ikke færdige med at kigge på dig, 2020! Vores fotograf Amanda har også set lidt på de ting, der skete - og ikke...

Wolf Devil: “Vi går efter toppen!”

  Pludselig var de der: Wolf Devil! De har polariseret den danske metalscene på godt og ondt. Er det nyskabende? Er det elendigt? En ting...

Året 2020 gennem linsen

2020 har været et sygt nederen år for alle musikelskere. For slet ikke at tale om os, der bruger livemusikken til at kæmpe os...

Top 10 bands, jeg IKKE hørte live i 2020

En årsliste om det, der ikke skete. Onsdag den 11. marts 2020 blev Danmark lukket ned, og det stod klart, at det koncert-år, jeg ellers...

Popular categories