Alice Cooper

Harmløse, enkle, rolige opsange

Anmeldelse af: H.E.R.O. – Bad Blood. Release d. 3. april 2020 via Mermaid Records.

 

Hvis H.E.R.O. skulle sammenlignes med en superhelt, skulle det være Spider-man: charmerende, venlig og talentfuld, men ikke så stærk og magtfuld som andre superhelte

 

Danske H.E.R.O. / HERO består af forsanger Christoffer Stjerne (deltog i talentprogrammet Voice – Danmarks Største Stemme 2012), guitarist Søren Itenov (tidl. guitarist i Johnny Deluxe), trommeslager Anders Kirkegaard (tidl. trommeslager for The Storm m.fl) og stand-in-bassist Johan Wohlert (tidl. bassist i Mew og The Storm).

I 2013 fik The Army et lille hit med “Stranded”, men det var først i ’15/16, de fik deres store gennembrud denne gang under navnet H.E.R.O. med singlen “Fall and Fade” og opvarmningstjanser for Dizzy Mizz Lizzy og Slash feat. Miles Kennedy and The Conspirators. Deres selvbetitlede debut EP (2016) havde flere højdepunkter bl.a. “Disco Death” og debutalbummet, Humanic (2019), viste også gode takter, men det var 50 % et “opsamlingsalbums” for tidligere udgivet sange, så der var ikke så meget nyt under solen.

Bad Blood består af 10 spritnye poppede rocknumre/rockede popsange, der kun lejlighedsvis bider fra sig – andre gange “nøjes” de med at ae lytteren med hårene. Ganske vist er melodierne og teksterne fine, Stjerne synger flot clean, og Itenov, Kirkegaard og Wohlert spiller også godt, men det bliver aldrig rigtig vildt og farligt. Det er velkendt radiorock/stadionrock, men i forhold til f.eks. Dizzy Mizz Lizzys nyudgivne Alter Echo er HERO en noget lavere klasse. De er lægger sig tæt op ad metervare-poprock a la Coldplay, Carpark North, Kings Of Leon og Volbeat. 

Det bedste nummer på pladen er den eneste lidt kryptiske, “LDS”, der lægger “hårdt” ud med “tunge” riffs, men som relativt hurtigt taber terræn. Grotesk nok virker “Wild” en anelse tam, og “Avalanche” lyder ikke som en truende lavine på vej ned ad en bjergskrænt i høj fart, men mere end ærgerlig omgang snesjap på en grusvej. Afslutningsnummeret, “Better”, minder om noget, diverse boybands kunne have lavet i 90’erne/00’erne med alt for meget fløde og følelse.

Jeg savner mere spade, growl, død og ødelæggelse. Teksterne kredser om det, men “atombomben” bliver aldrig kastet. Man kan ikke undgå at kede sig lidt, selvom håndværket på sin vis er godt nok. 

 

Trackliste:

  1. I Hope This Changes Everything
  2. Avalanche
  3. Wild
  4. Bad Blood
  5. Carelessly
  6. Motionless
  7. Losing
  8. Now
  9. LDS
  10. Better

 

H.E.R.O. - Bad Blood

Discover

Latest

Behøver vi virkelig at lade som om?

Anmeldelse af: Red Warszawa – Lade. Udgivet 24. april 2020. Gusten Fætter/Target Group. EFTER ET ÅRTI ER DER NYT FRA ALTID AKTUELLE, HVIS IKKE SENSATIONELLE,...

Jorden er ikke så giftig længere

Anmeldelse af: The Floor Is Made Of Lava - Live At The Moon. udgivet: 29. maj 2020 via Target. Med Live At The Moon (og...

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 – dag 2

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 - Streaming for Vengeance. Derhjemme. 08. + 09. maj 2020. Så var der tid til Streaming for Vengeance på andendagen...

Anmeldelse: Nordic Noise 2020 – dag 1

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 - Streaming for Vengeance. Derhjemme. 08. + 09. maj 2020. En streamet festival vil aldrig kunne overgå den ægte art...

En sjælerejse i fornemt selskab

Anmeldelse af: Alkymist - Sanctuary. Udgivet 01. maj 2020. Indisciplinarian.   HALVANDET ÅR ER GÅET, SIDEN ALKYMIST VAR PÅ GADEN MED DET SELVBETITLEDE DEBUTALBUM. TIDEN ER...