Alice Cooper

Harmløse, enkle, rolige opsange

Anmeldelse af: H.E.R.O. – Bad Blood. Release d. 3. april 2020 via Mermaid Records.

 

Hvis H.E.R.O. skulle sammenlignes med en superhelt, skulle det være Spider-man: charmerende, venlig og talentfuld, men ikke så stærk og magtfuld som andre superhelte

 

Danske H.E.R.O. / HERO består af forsanger Christoffer Stjerne (deltog i talentprogrammet Voice – Danmarks Største Stemme 2012), guitarist Søren Itenov (tidl. guitarist i Johnny Deluxe), trommeslager Anders Kirkegaard (tidl. trommeslager for The Storm m.fl) og stand-in-bassist Johan Wohlert (tidl. bassist i Mew og The Storm).

I 2013 fik The Army et lille hit med “Stranded”, men det var først i ’15/16, de fik deres store gennembrud denne gang under navnet H.E.R.O. med singlen “Fall and Fade” og opvarmningstjanser for Dizzy Mizz Lizzy og Slash feat. Miles Kennedy and The Conspirators. Deres selvbetitlede debut EP (2016) havde flere højdepunkter bl.a. “Disco Death” og debutalbummet, Humanic (2019), viste også gode takter, men det var 50 % et “opsamlingsalbums” for tidligere udgivet sange, så der var ikke så meget nyt under solen.

Bad Blood består af 10 spritnye poppede rocknumre/rockede popsange, der kun lejlighedsvis bider fra sig – andre gange “nøjes” de med at ae lytteren med hårene. Ganske vist er melodierne og teksterne fine, Stjerne synger flot clean, og Itenov, Kirkegaard og Wohlert spiller også godt, men det bliver aldrig rigtig vildt og farligt. Det er velkendt radiorock/stadionrock, men i forhold til f.eks. Dizzy Mizz Lizzys nyudgivne Alter Echo er HERO en noget lavere klasse. De er lægger sig tæt op ad metervare-poprock a la Coldplay, Carpark North, Kings Of Leon og Volbeat. 

Det bedste nummer på pladen er den eneste lidt kryptiske, “LDS”, der lægger “hårdt” ud med “tunge” riffs, men som relativt hurtigt taber terræn. Grotesk nok virker “Wild” en anelse tam, og “Avalanche” lyder ikke som en truende lavine på vej ned ad en bjergskrænt i høj fart, men mere end ærgerlig omgang snesjap på en grusvej. Afslutningsnummeret, “Better”, minder om noget, diverse boybands kunne have lavet i 90’erne/00’erne med alt for meget fløde og følelse.

Jeg savner mere spade, growl, død og ødelæggelse. Teksterne kredser om det, men “atombomben” bliver aldrig kastet. Man kan ikke undgå at kede sig lidt, selvom håndværket på sin vis er godt nok. 

 

Trackliste:

  1. I Hope This Changes Everything
  2. Avalanche
  3. Wild
  4. Bad Blood
  5. Carelessly
  6. Motionless
  7. Losing
  8. Now
  9. LDS
  10. Better

 

H.E.R.O. - Bad Blood

Discover

Latest

Tilbage til virkeligheden (sådan da)

Anmeldelse af: De Grimmeste Aftener. I'll Be Damned + Deadnate. Grimhøjgaard, Brabrand. 03. juli 2020. Ill Be Damned og Deadnate leverede en glimrende tilbagevenden til...

Copenhell ’21: Syv skarpe skud!

Ligesom sidste band-annoncering fra Copenhell (11. juni '20) har Copenhell også denne gang genbestilt navne fra 2020-programmet og et enkelt ny.   Arkivfoto: Mark Stoumann Der er...

Carach Angren – Franckensteina Strataemontanus – anmeldelse

Anmeldelse af: Carach Angren - "Franckensteina Strataemontanus". 26. juni 2020 via Season of Mist. Det brutale hjørne giver dig en anmeldelse af en dyster satan! Vi...

Groove Metal med politik til dessert

Anmeldelse af: Lamb of God - "Lamb of God". 19. juni 2020. Nuclear Blast. Med deres selvbetitlede plade leverer amerikanske Lamb of God en festlig...

Velkommen til Junkyard Drive-in

Anmeldelse af: Junkyard Drive. Dyrskuepladsen, Roskilde. 13. juni 2020. Så skulle konceptet med en drive-in-koncert afprøves, og hvem bedre at gøre det sammen med end...