Alice Cooper

Helvedes højt tempo – for længe

-

Suffocation, Cattle Decapitation m.f. 22. marts, Pumpehuset

Der var dømt disciplin udi det tunge tempos rytmer med Suffocation og deres medbagte bands – men det var måske et enkelt orkester i overkanten

Normalt skal man ikke begræde at få mere at samme gebet, som man i forvejen er kommet for at se: Rigeligt fra Death Metal-posen.

Men lige som med en allerhelvedes god kage, så kan én mundfuld for meget blive kvalmt i længden. Heldigvis nåede vi denne aften ikke opkast-stadiet, men der skulle i hvert fald ikke serveres mere.

Infernal Tenebra
Første ensemble på scenen – som skulle vise sig at udgøre fem(!) i alt – var kroatiske Infernal Tenebra. Første indskydelse var, at drengene med deres progressive Death Metal virkede lidt uerfarne på scenen, men en kort research afslørede, at bandet har en del år på bagen. Måske skyldtes den manglende WOW-følelse i solar plexus simpelthen, at lyden var for lav og bandet meget stillestående, hvilket gjorde, at de aldrig rigtig kom ud over scenekanten for mig.

Exuviated
Det er sjældent, at jeg bliver fan af et band på stedet, men kort efter at denne luxemborgske gruppe var færdig, måtte jeg simpelthen have mere! Du kender sikkert dit personlige drømmescenarie, hvor du ville ønske, du kunne blande ingredienserne fra dine yndlings bands og skabe en slags supergruppe i lyden. Det fandt jeg her med midt-tempo Death Metal, som vi kender fra Illdisposed på de hjemlige kanter, tilføjet den underliggende melodi – der aldrig sjæler hele lydbilledet – fra fx Amon Amarth. Så var der også en knivspids af det tidlige Cryptopsy at spore, fornemmede jeg. Mums!

Abiotic
Her begyndte man allerede at mærke utilmådigheden indfinde sig. For ud fra røsterne at aflure var folk hovedsageligt kommet for at se hovednavnet og Cattle Decapitation, og Abiotic gav ikke samme resonans som de to førnævnte navne. Abiotic var kort beskrevet som Infernal Tenebra bare med endnu mere teknisk snilde (hvis det kan lade sig gøre) og højere lyd end dem. Fremførelsen var umanerligt teknisk at se på, men trods et – mener jeg selv – indgående kendskab til, hvad instrumenter kan yde og lyde af, fremskabte bandet aldrig et potpourri af formfuldendte sange. Det lød enkelte gange som mudder, og jo, jeg prøvede at bevæge mig rundt i lokalet, men det hjalp ikke.
Veludført uden at være prangende må være konklusionen her.

Cattle Decapitation
Jeg har deltaget i mange koncerter gennem livet og være engageret i min andel af mosh-pits, men sjældent har jeg været decideret bange for, om der skulle flyve lemmer rundt, og gulvet skulle sprække i Pumpen, som da veganer-heltene i Cattle Decapitation med deres tekniske Death Metal/Grindcore fik antændt spillestedet med specielt et stort traktement af sange fra deres seneste opus “The Anthropocene Extinction” fra sidste år. Samme plade kandiderer mange steder – inklusiv hos undertegnede – som værende en af de bedste plader fra 2015. Vokalen var i særklasse hos Travis Ryan på den nasale måde, som kun han kan gøre det, og musikken blev fremført med usvigelig sikkerhed. En mesterlig, monumental, majestætisk magtdemonstration står der på min notesblok. Der må have været noget om snakken!

Suffocation
Det var så her, at jeg tænkte, om giganterne i Suffocation ville kunne overgår førmeldte band. Og det forsigtige svar må blive et lille “nej”. Ikke på grund af bandet i sig selv og deres tekniske/brutale Death Metal, men af flere mindre faktorer, som sammenlagt desværre hindrer bandet i at hive en større karakter hjem. Først var der problemet med, at energien simpelthen var ved at være udtømt hos mange publikummer, hvor kun de mest dedikerede gik amok i samme omfang som ved Cattle Decapitation. Dernæst var klokken blevet mange en tirsdag aften, hvilket lod til at få flere mennesker til at sive hjemad for at nå det sidste tog. Men mest er nok den pointe, som min partner in crime betroede mig: Forsanger Frank Mullen var AWOL på grund af nyt arbejde, hvortil Rick Myers fra Disgorge var trådt til. Og det er dæleme svært at nå Frank til tåspidserne i disciplinen at underholde et publikum. Læg dertil, at Myers virkede ret så anonym på scenen, så har du formentlig svaret på, hvorfor bandets koncert var veludført uden nogensinde at gå op i en højere enhed.

Derfor finder du også Cattle Decapitation i afspilleren ved siden af, og du kan finde flere billeder fra koncerten HER.

ANTAL STJERNER

Infernal Tenebra
Exuviated
Abiotic
Cattle Decapitation
Suffocation

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Suffocation, Cattle Decapitation m.f. 22. marts, Pumpehuset Der var dømt disciplin udi det tunge tempos rytmer med Suffocation og deres medbagte bands - men det var måske et enkelt orkester i overkanten Normalt skal man ikke begræde at få mere at samme gebet, som man i...Helvedes højt tempo - for længe