Anmeldelse af Greta Van Fleet. Forum Black Box, Frederiksberg, Kbh. 26. november 2023.
Man kunne have håbet på en koncert med Greta Van Fleet, der føltes som en flyvetur, men det føltes snarere som at sidde fast i trafikprop på en varm dag uden aircondition – eller bare som et flystyrt.
Foto: Louise Petersen
Greta Van Fleet har over årene oplevet kæmpe succes med deres moderne bud på 70’er-rock, der for mange har fungeret som en bro mellem generationerne. I deres tidlige dage blev de omtalt som ”Zeppelin-jam”, og at kalde dem noget andet dengang – og måske stadigvæk endda – ville have været forkert. Deres kærlighed til bands som Led Zeppelin, Rush og Deep Purple er i hvert fald enormt betydelig. Ofte så meget, at det er trættende.
Sådan er det også i aften. Det er med åbent sind og med (for) høje forventninger, at jeg bevæger mig ind i den udsolgte koncertsal. Forhænget falder, og bandet står som silhuetter på scenen. Men så snart den teatralske sceneentré er overstået, begynder musikken, og det er herfra, det begynder at gå galt.
Det eneste, jeg kan stå og tænke under koncerten, er: hvad er det helt præcist, I vil med mig? Hvad er det, I vil have mig til at føle? En nostalgisk følelse af 70’ernes autenticitet? En åbenbaring af, hvad den ældre musik kan måske? Jeg får bare ingen af delene. Det føles mere som en sløv efterabning – eller måske snarere en parodi.
Greta Van Fleets intention og essens er dog ikke det eneste, man kan stå og undre sig over. Andre ting som: hvornår stopper guitaronanien i denne alt for lang jam-session? Hvor bliver forsangeren af? Skal han ikke snart op og lege Robert Plant igen? Og ikke mindst: hvornår i alverden slutter denne forbandede trommesolo(?!), er også ting, man står og undrer sig over.
Det er faktisk så uinteressant, at det bliver mere interessant at diskutere spillestedets høje ølpriser i Messenger-gruppen end at følge med i, hvad der rent faktisk sker under koncerten. Også selvom der er ild og massevis af strobelys. Overordnet skinner de fire medlemmers glimmertøj mere end det musikalske.
“Wasn’t that sensational?” spørger forsanger, Josh Kiszka, retorisk. Nej, det var det ikke.
Det kan godt være, at de fire medlemmer har noget at byde på, men det havde de altså ikke i aften. Det må blive en anden gang, Greta Van Fiasko.
Louise Petersen har et galleri af opvarmningen Black Honey samt hovednavnet Greta Van Fleet til dig her:
